Aktuelle nyheder - El & Belysning

Små sladrehanke afslører energispild i bygninger Løsningen er MID-godkendt og dermed også godkendt til afregning.

Små sladrehanke afslører energispild i bygninger

Trådløse strømspoler sender informationer, om hvor meget strøm der løber igennem dem. Det har ledt til aha-oplevelser og sparet energi hos en lang række af Elcons kunder

Del artiklen på

– Når vores systemer er begravet, bliver de glemt. Men vi bør betragte spildevandssystemet som trafikken på overfladen, hvor vi har kontrol over flowet via overvågning, siger Henning Nykjær Stabell. I de senere år har automatisering og måling af stort set alle aspekter af bygninger vundet mere og mere frem. Men hvad gør man, når man har en stor fabrik eller bygning med nogle år på bagen og intet overblik over andet end det samlede strømforbrug?

Det har Elcon en løsning på. Firmaet er nemlig begyndt at installere en løsning af mærket Panoramic, der giver en nøjagtig måling af strømforbrug i realtid på individuelle punkter i en bygning. 

Dette fungerer gennem små trådløse strømspoler, der kan monteres på en ledning uden afbrydelse. Disse spoler sender informationer, om hvor meget strøm der løber igennem dem. På den måde slipper man for nedetid på et anlæg, og eftersom de drives af strømmen, der farer igennem dem, er de meget driftssikre og vedligeholdelsesfri. Kombineret med en cloud-løsning, der giver overblik både i realtid og historisk, kræver installation af hele løsningen maksimalt et par timer. 

10 % strømspild efter 10 år
Løsningen har medført en række aha-oplevelser hos Elcons kunder, fortæller Torben Munch, funktionschef i industriteknik hos Elcon:

- Vi har installeret dem i alt fra fabrikker til kontorbygninger og campingpladser, og jeg har til gode at opleve en kunde, der ikke blev overrasket. Jeg har beskæftiget mig med området i en del år, og den her teknologi har bekræftet min formodning om, at hvis et anlæg er over ti år gammelt, så vil du finde strømspild på minimum 10 %, hvis du leder grundigt nok. 

Han peger eksempelvis på en fabrik, hvor to umiddelbart ens produktionslinjer viste sig at have meget forskellige strømforbrug.

- Efter vi havde sat spolerne op, blev jeg kontaktet af ejeren, der mente, at der var noget galt med vores løsning, fordi den ene produktionslinje brugte strøm, selvom den var slukket. Det viste sig, at han havde en frekvensomformer, der stod i tomgang og brændte energi af uden nogen funktion, siger Torben Munch.

Overblik er svært at have
Det undrer ikke Torben Munch, at det er svært at holde styr på energiforbruget i de individuelle led i bygninger rundt om i landet.

- Som boligejer har vi jo reelt heller ikke en viden om leddene i vores el- og vandsystemer, og det er jo altså nogle langt simplere kredsløb, end man oplever ved fabrikker eller større industribygninger.

Trådløse strømspoler indsamler løbende data og leverer dem i realtid til en cloudbaseret energistyringsplatform, hvor kunden nemt kan have overblik over sit energiforbrug samt opsætte alarmer og en række andre funktioner. Det betyder, at kunden bl.a. kan overvåge bestemt udstyr og strømforbrug og få alarmer på sms eller email, hvis der sker afvigelser.

-dc

Læs mere om El & Belysning

11/3 2022
BelysningBæredygtig belysningIntelligent belysningKabelkanalerLEDLED lamperLED lyskilderLED pærerSoldreven belysningSparepærerTilføj dit firma her.
Send en mail.