Solceller i parkens lys kan give store besparelserBillig drift og anlæg med kort tilbagebetalingstid gør solcelledreven park- og stibelysning til en attraktiv løsning

Solceller i parkens lys kan give store besparelser

Solcelledrevet parkbelysning er både et miljøvenligt og økonomisk godt alternativ til el-belysning. Samtidig muliggør det belysning, hvor der ikke kan eller det er for dyrt at trække el

Solcelledrevet parkbelysning er både et miljøvenligt og økonomisk godt alternativ til el-belysning. Samtidig muliggør det belysning, hvor der ikke kan eller det er for dyrt at trække el.
- Solcelledreven parkbelysning har nået et niveau, hvor de ikke bare teknisk, men også kvalitetsmæssigt og økonomisk er blevet et godt og grønt alternativ til den konventionelle belysning”, fortæller Morten Nyholm Jensen fra TecPartnering, som forhandler solcelledrevne lysarmaturer fra canadiske Vison Solaire i Skandinavien.

Morten Nyholm Jensen remser nogle af de mange fordele op:

- Man sparer ikke kun udgiften til el, men også omkostninger til gravearbejder og kabellægning, hvilket gør det muligt også at etablere belysning på veje, stier og pladser, hvor det enten vil være for dyrt eller helt umuligt at grave kabler ned. Disse besparelser betyder at tilbagebetalingstiden på projekterne bliver væsentligt kortere end på el-belysning, og gør at solcelledreven parkbelysning er en attraktiv løsning ikke bare for landets kommuner, men også for private grundejerforeninger og i forstads- og sommerhusområder.

Designet til nordiske lys- og klimaforhold
Normalt falder effektiviteten drastisk på el-drevne apparater i lave temperaturer og ved færre soltimer, som er et faktum i de nordligt beliggende områder. Det har de canadiske produktudviklere haft med i deres betragtninger, og lysarmaturerne er designet til at virke optimalt i områder fra 60° breddegrad (Oslo og Stockholm) og sydligere.

- Da vi designede lysarmaturerne, havde vi fra starten med i tankerne, at solpanelet sjældent vil kunne orienteres i optimal retning mod solen forklarer Philippe Lafreniére fra Vision Solaire.

- De er derfor designet til at arbejde problemfrit uanset om de vender mod nord, syd, øst eller vest. Selvfølgelig vil en placering mod syd altid være mest optimal, men solpanelets hældningsvinkel på 20 grader gør, at det optager nok indstråling uanset retning.

Modeller til individuelle belysningsbehov
Der anvendes de nyeste GEL- og AGM-batterier, der gør at armaturerne fungerer i temperaturer helt ned til minus 30 grader. Lysarmaturerne fra Vision Solaire fås i modeller til forskellige behov. Standardmodellerne kan forprogrammeres til at tænde i bestemte tidsintervaller, imens de mere avancerede modeller har lysdæmpning og bevægelsessensorer, der registrerer om der er aktivitet i området og sørger for at lamperne kun lyser for fuld styrke, når der er behov for det, og dermed øger energieffektiviteten yderligere.

-jhn

13/3 2014