Entreprenørmesse vender næsen sydpå
Der er basis for gode handler, afprøvning af entreprenørmateriel og networking, når den svenske entreprenørmesse Entreprenad Live vender retur til Skåne i 2017
Entreprenad Live skifter mellem de tre storbyområder Skåne, Göteborg og Stockholm, og i 2017 er turen igen kommet til Skåne, nærmere bestemt messeområdet Ring Knutstorp ved byen Kågeröd, der ligger næsten lige langt fra hhv. Helsingborg og Malmø.Ideen med messen, der afholdes d. 14.-16. september, er at skabe fokus på byggebranchen med udstillinger, prøveture med entreprenørmateriel, seminarer, kontakt mellem leverandører og beslutningstagende kunder samt opbygning af nye markeder gennem møder og relationer.
Interessen for Entreprenad Live i Skåne i 2017 er ifølge arrangørerne over al forventning, og de fleste ledende, svenske leverandører har allerede booket en stand på messepladsen ved motorbanen, hvor der er gode muligheder for prøvekørsler på baner og i mere udfordrende terræn.
Flere danske leverandører har fået øjnene op for messen, og har booket en stand. På årets messe i Göteborg var bl.a. Brdr. Holst Sørensen A/S og Vibco A/S til stede.
Se en film om messen ved at klikke her.
-los