Jubler over succesfuld Agromek
Både Manitou- og Komatsu-maskiner solgt direkte på udstillingen – nu skal der følges op på masser af kontakter
Fire dages Agromek - 43.197 besøgende som det største antal i ti år – og 35 maskiner solgt på messen. Sådan var status, da Scantruck-sælgerne lukkede ordrebøgerne i efter Agromek 2024.
-Vi fik en rigtig god messe med mange besøgende og salg af både Manitou-, Komatsu- og Weycor-maskiner, fortæller markedschef Dennis Faurby hos Scantruck.
Maskinfirmaet havde især fokus på de røde Manitou-maskiner, som er førende med teleskoplæssere til både landbrug, industri og byggeri.
Hovedparten af de mange solgte maskiner kom fra Manitou, hvor Scantruck også viste en række af de store landbrugsteleskoplæssere.
Blandt dem MLT741 og den større MLT841. I den modsatte ende af skalaen medvirkede Manitou-familiens mindste, men særdeles populære ULM412H.
En del af Agromek-gæsterne rettede mere blikket mod de gule Komatsu-maskiner fra Scantrucks andet helt store importmærke. Det resulterede blandt andet i, at ikke færre end fire af de solgte maskiner på messen var Komatsu-minigravere.
Maskinfirmaet kunne præsentere Komatsus første el-minigraver, P33E. Det var anden gang, modellen var med på en udstilling i Danmark.
-dc