Ny intelligent citypaver

Ny intelligent citypaver

Atlas Copco lancerer 2016-generationen af SD-serien i Citypaver-klassen

Den nye Atlas Copco Citypaver, Dynapac SD1800 er udviklet til at være en af de mest effektive og moderne vejbelægningsmaskiner på markedet. Dette forsøges opnået med højteknologiske elektrohydrauliske styringer. Effekten på 54 kW leveres af en Deutz T3/T4-motor og fordeles ud på belægningsfunktionerne via et intelligent, højeffektivt system, som sikrer minimalt effekttab. Dette sparer mere end nok strøm til, at maskinen kan præstere så effektivt som muligt ved selv de mest krævende opgaver.

SD1800 Citypaver er udstyret med styresystemet PaveManager 2.0, som giver en uovertruffen styring af belægningen ved alle opgavetyper fra motorveje til byveje. Systemet sikrer en kontinuerlig, optimeret udførelse af belægningen, og det avancerede, integrerede Dynapac styresystem er intelligent og direkte forbundet via et CAN BUS-system, som sikrer hurtig og pålidelig kommunikation. Mange af de justeringer, der laves med fjernbetjeningen, kan også foretages fra instrumentpanelet og omvendt. Fjernbetjeningen fungerer sammen med alt planeringsudstyr fra MOBA.

Udstyret konfigurerer sig selv, hvilket indebærer at det kan anvendes på begge sider af belægningsmaskinen. Såvel instrumentpanel som fjernbetjeninger har farveskærme og intuitive, selvforklarende menuer og funktioner. Symboler og billeder gør betjeningen endnu nemmere og er identiske med de større SD2500-modeller fra Atlas Copco.

Kompakt design
Med en længde på fem meter og en bredde på blot 1,80 m er SD1800 perfekt til smalle arbejdssteder. Belægningsmaskinens lave højde gør det nemt at arbejde under træer og samtidig bevare et godt udsyn for operatøren. Under hensyntagen til den daglige brug af Citypaver blev transportmålene omhyggeligt udtænkt. Selv med montering af 1 sæt forlængerbokse, som muliggør belægningsbredder fra 2,35 meter til 4,10 meter, holdes transportbredden inden for de sædvanlige begrænsninger for transportbredde. Det betyder, at maskinen nemt kan flyttes fra et arbejdssted til et andet.

Betjeningsvenlig
Betjeningsvenlighed har høj prioritet hos Atlas Copco, som har haft fokus på at skabe en ergonomisk rigtig og avanceret arbejdsplads. Platformen har god frihøjde og et fladt gulv med stor opbevaringsplads. Det nye tag har to indbyggede arbejdslys foran og bagpå.

De ergonomiske sæder er drejelige og placeret på en højdejusterbar holder. Styrepanelet kan ligeledes køres op og ned og vippes. Citypaver har nu samme HMI (Human Machine Interface)-koncept som Large Paver-modellerne i både F- og SD-serien. Det modulopbyggede, ensartede udseende med de samme betjeningsprincipper på tværs af modeller sparer tid, når operatørerne skal arbejde på forskellige belægningsmaskiner.

Den nye Citypaver har endvidere et vejrhus, hvor taget kan køres ud og derved sikre operatøren en komfortabel betjening under alle vejrforhold. Til forbedring af arbejdsmiljøet er det muligt at installere et røgudsugningssystem på forespørgsel.

Nye screeden V3500
Screeden til F- og SD-serien i Citypaver-programmet er helt nyudviklede ved indførelse af nye teknikker fra de gennemprøvede, brancheførende Dynapac screeds i bredformat. V3500 er ekstremt stabil takket være det robuste dobbeltrørs forlængersystem, som giver den største stabilitet i klassen, særligt ved belægning i maksimal bredde. Med den nye screeden kan Citypaver nu køre med PaveManager 2.0, som sikrer en nøjagtig og behagelig belægningsoplevelse. De nye sideskærme er nemme at justere, og al fortrådning til følere og fjernbetjeninger er indbygget i rammen. Forlængerboksene er designet med et nyt lynkoblingskoncept til hurtig påmontering og nem tilpasning.

Det nye program af screeds har samme væsentlige fordele og fleksibilitet som screeds i bredformat. De fås med vibration alene eller med forkompakteringssystemer med stampning og vibration. Opvarmning kan foregå elektrisk eller med benzin.

-kj

17/12 2015