Nye arbejdsplatforme uden forankringMed Pitzners nye system kan arbejdsplatforme gå op til 26 meters arbejdshøjde uden forankring.

Nye arbejdsplatforme uden forankring

Pitzner har nu udviklet en løsning, så de stadig flere håndværkere, der benytter arbejdsplatforme, kan stå uden forankring til bygningen

Flere og flere håndværkere benytter arbejdsplatforme som alternativ til stillads eller lifte. Arbejdsplatformen har en betydelig bæreevne, så der er mulighed for at oplagre materialer og værktøj på platformen. Men behovet for forankring ved typiske opstillinger for hver 12-18 meter – afhængig af typen på arbejdsplatformen – kan være en udfordring.

- Det vil have store betydning, når der eksempelvis arbejdes på bygninger med glasfacade eller anden facadebeklædning, som ikke umiddelbart kan afmonteres. Arbejdsplatformen er netop et meget effektivt arbejdsredskab til udskiftning af eksempelvis vinduer eller facadebeklædning, og så vil det give store fordele, at der ikke skal afmonteres elementer alene med henblik på at forankre arbejdsplatformen, siger afdelingsleder Jørn Rauff Larsen, Pitzner.

Har i forvejen flere fordele
Anvendelse af arbejdsplatforme til bygning af vindmøller har fået Pitzner til at udvikle en løsning, hvor det ikke er nødvendigt at forankre arbejdsplatforme. I stedet monteres en kraftig stålramme på jorden som ’fundament’ for arbejdsplatformen. Det giver fuldt tilstrækkelig stabilitet, så arbejdsplatforme kan arbejde op til 26 meter i højden uden forankring mod hidtil kun 15 meter.

- Arbejdsplatforme har i forvejen en række fordele i forhold til andre løsninger, fordi de har en betydelig bæreevne, og samtidig kan der monteres eksempelvis mastekran eller eltalje i toppen, der kan etableres overdækning, og der kan sammenbygges flere arbejdsplatforme i forlængelse af hinanden, siger Jørn Rauff Larsen.

Pitzner råder over en række forskellige typer én- og flermastede arbejdsplatforme, der kan række op til 150 meters arbejdshøjde og i længder fra 4,0 til 41 meter.

- kj

8/4 2014