Nye regler for særtransporter
Ikke mindst i entreprenørbranchen er der brug for klare regler for transporter på vejsystemet, der kræver særlige tilladelser
Den 3. februar klokken10.00 åbner Vejdirektoratet en ny digital løsning til ansøgning om særtransporttilladelser i Danmark.
Den nuværende løsning lukker 2. februar 2026 klokken 12.00. Det vil derfor ikke være muligt at indsende ansøgninger i dette tidsrum.
De faglige retningslinjer og krav for at få tilladelse ændres ikke, men ansøgningsprocessen består af seks trin, som ansøgerne guides igennem alt afhængigt af den valgte ansøgningstype.
Søg via virk.dk
Man kommer ind på den nye løsning via virk.dk. der er et design, der minder om den hidtidige løsning, men dertil kommer nye funktionaliteter:
• Nyt og forbedret sagsoverblik over ansøgninger og tilladelser
• Ansøgningstrin tilpasset tilladelsestype og transportens dimensioner
• Nyt rutemodul, hvor der kan indtegnes rute(r) på kort og se potentielle konflikter - eksempelvis frihøjder ved broer)
Længere sagsbehandling
Der kan forventes lidt længere sagsbehandling i overgangen til den nye løsning, derfor opfordrer virksomhederne til allerede nu at søge i den eksisterende løsning, hvis der er planlagt transporter efter 3. februar.
Køretøjsregister overføres ikke fra det gamle til det nye system. Derfor kan man med fordel opdatere sine registrerede oplysninger inden første ansøgningsproces.
Ansøgninger sendt før den 3. februar 2026, og som er under behandling, vil blive færdigbehandlet. Tilladelserne lægges over i den nye løsning.
Gældende tilladelser fra før 3. februar 2026 og 13 måneder gamle ansøgninger, vil blive flyttet til det nye system.
Ældre sager opbevares hos Vejdirektoratet.