Produktfokus udvider forhandlerkreds
Store strukturændringer og skærpede krav fra entreprenørmaskinproducenten Schäffer om rene linjer samt fokus på både gul og rød Schäffer serie, giver ny aktivitet i Ribe
A.P. Jørgensen bliver nu ny Full line Schäffer forhandler i Ribe. Det betyder, at Ribe-firmaet fremover forhandler hele den gule og røde linje fra Schäffer, også det store knækstyrede teleskoplæsser program som Schäffer har i dag har i klasserne fra 3 til 11 ton.
Schäffer-forhandlingen har hidtil været fordelt på Helms TMT-Centrets afdelinger i Herning, Aarhus og Ringsted, men krav fra Schäffer betyder, at der i forhandlerleddet holdes rene linier på producentens gule- og røde serier.
Kristian Helms fra TMT-Centret oplyser at der netop nu oprettes gule Schäffer lagerførende forhandlere, da Schäffer gennem de sidste år har udviklet en hel gul serie der henvender sig til bygge og anlægsbranchen samt den grønne sektor.
- Disse maskiner har en meget stor løfteevne og et særdeles godt udsyn. Det betyder flere modeller, der kan håndtere en palle fliser og flyttes på en trailer. Model serien starter under 2 ton og under 2 meters totalhøjde. Serien går op til 6 tons læssere og 11 tons teleskop læssere, forklarer Kristian Helms, der glæder sig til samarbejdet med A.P. Jørgensen som gul forhandler. A.P. Jørgensen har før leveret læssere af et andet mærke til maskinstationer, brolæggere og entreprenør.
Schäffer produktprogrammet henvender sig også til entreprenør, industri, kommune og park delen, her ønsker A.P. Jørgensen at blive endnu stærkere og styrker indsatsen her.
- Vi har som importør store forventninger til A.P. Jørgensen, der er en stærk organisation i branchen. Det har været en god oplevelse at forhandle aftalen på plads, siger Kristian Helms.
Det er kun en uge siden at aftalen blev lukket, men der er allerede bestilt de første 5 maskiner lager/demo maskiner. Desuden har der været afholdt kursus for montører og værkfører.
-cmn

A.P. Jørgensen´s Schäffer service team, samlet efter at After sales manager fra Helms TMT-Centret Hans Christian Andersen har afholdt servicekursus.