Skræddersyede generatorer med lang levetidQEC 1200.

Skræddersyede generatorer med lang levetid

Atlas Copco lancerer sin nye QEC-serie af generatorer tilpasset bygge- og anlægssektoren samt mine-, olie- og gasindustrien

Det udvidede QEC-program fra Atlas Corpo inkluderer QEC 800, QEC 1000 og QEC 1250 og er designet til multi-drop, Prime Power og kritiske standby-applikationer.

- Vores kunder indenfor minedrift samt olie-, gas- og udlejningsindustrien har efterspurgt en Predictable Power-løsning for anvendelser med større belastninger, og derfor lancerer vi nu QEC, fortæller salgs- og markedschef Fredrik Ålund, Atlas Copco Portable Energy.

For at lette transporten til meget afsides beliggende arbejdspladser leveres alle QEC-modeller i en standardcontainer (ISO CSC) med huller til gaffeltruck og løfteøjer for nem håndtering på byggepladsen. Fabriks- og eftermonteringen muliggør tilpasning til individuelle kundekrav, og de nye QEC-generatorer kan konfigureres og skræddersys med hensyn til udgangseffekt, støjbegrænsning, kølevæskevarmer, luftafspærringsventil, digital AVR (automatisk spændingsregulator) samt farver. Hele QEC-sortimentet fås i både 50 Hz og 60 Hz.

- Med op til 1 MW udgangseffekt imødekommer QEC kundernes vigtigste behov: fleksibel konfiguration, ekstrem driftssikkerhed og høj ydeevne i en container, som er let at transportere, oplyserFredrik Ålund.

Omkostninger holdes nede
Komponenter af høj kvalitet såsom Cummins-motor og Leroy Somer-generator garanterer pålidelighed og ydeevne, og de omfattende tests i konstruktions- og produktionsfaserne betyder lang levetid og høj gensalgsværdi. For at holde omkostningerne til service og vedligehold på et minimum har QEC-generatorerne desuden lange serviceintervaller (ca. 500 timer), store paneler, mekanisk kølesystem, flere serviceværktøjer samt nem demontering af motorgenerator via en slædemonteret rammekonstruktion.

For at gøre generatorerne endnu mere brugervenlige med henblik på service og vedligehold har de derudover totrins olie- og luftfiltrering direkte tilgængelige strømkabeltilslutninger samt en separat dør for nem rengøring af kølermotoren. Som tilvalg findes desuden styrepanelet Qc4003, som muliggør at to eller flere QEC-modeller kan køre parallelt for fleksibel strømforsyning til anvendelser, som overskrider udgangseffekten for en fritstående enhed.

Denne type kontrolsystem (Power Management System) kan også anvendes til at sikre kontinuerlig effekt, når en af generatorerne skal slukkes med henblik på planlagt vedligehold eller reparation. QEC kan naturligvis kombineres med Atlas Copcos populære tilbehør til transformatorer og vedligeholdelse af transformer.

QEC 800, QEC 1000 og QEC 1250 er allerede nu tilgængelige globalt, mens QEC 950 og QEC 1200 kan bestilles i USA og Canada.

-kj

15/6 2015