SmartMover nummer 1000 ruller ind på Erhvervsskole
Den ergonomiske stenvogn 'SmartMover', der skåner ryggen bruges 999 steder. Nu ruller nummer 1000 ind på Erhvervsskolen Nordsjælland som en gave, der skal løfte arbejdsmiljøet for fremtidens bygningshåndværkere
999 steder i byggeriet står en SmartMover parat til at løfte og transportere fx sten, mørtel og stilladsdele rundt på pladserne.
I den anledning forærer SmartMover en stenvogn til murerafdelingen på Erhvervsskolen Nordsjælland, hvor den skal være med til at skærpe elevernes fokus på tekniske hjælpemidler, tunge løft og arbejdsmiljø.
- Tekniske hjælpemidler til fx at transportere materialer samt at montere vinduer og gips er nødvendige for, at sikre en lang karriere som bygningshåndværker. Desværre er hjælpemidlerne stort set ikke-eksisterende på de tekniske skoler. Det er derfor en stor glæde for os i Byggeriets Arbejdsmiljøbus, at Erhvervsskolen Nordsjælland får mulighed for at bruge SmartMoveren i dagligdagen og i undervisningen, så lærlingene kan tage erfaringerne med ud i deres virksomhed, siger Jesper Nielsen, konsulent i Byggeriets Arbejdsmiljøbus.
Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-bus) har været med i udviklingen af SmartMover, og konsulenterne har løbende fire elektriske stenvogne til udlån til virksomheder, som har lyst til at afprøve det tekniske hjælpemiddel.
-jhn
SmartMover løfter og flytter arbejdsmiljøet
Smartmover hjælper hver dag murere og murerarbejdsmænd over hele landet med transporten af sten og mørtel, så de ungår nedslidte rygge. I dag kan man få en række tilføjelser til stenvognen, som kan monteres, så den også kan bruges til anlægsarbejde og transport af stilladsdele.