Bræddeholdere letter monteringen
Byggematerialeproducenten Cembrit lancerer nu Gecko Bræddeholdere på det danske marked
Gecko er særligt velegnet til montering af HardiePlank brædder og gør det endda muligt for én mand at montere brædderne alene.Test udført af adskillige tømrere bekræfter bræddeholderen er det hurtigste og mest simple hjælperedskab til montering af fibercementbrædder som f.eks. HardiePlank brædder – montering går op til dobbelt så hurtigt som ved traditionel håndtering.
Placerer brættet korrekt
Et sæt Gecko Bræddeholdere klemmes fast i hver ende af brættet og fungerer næsten som et ekstra sæt hænder, der placerer brættet korrekt og sikrer den rette placering af skruen. På denne måde kan én mand alene montere brædder uden problemer samt opnå hurtig og nøjagtig montage.
Bræddeholderen er nem at indstille til det valgte overlæg, og det indbyggede, skridsikre greb sikrer god fastholdelse – også ved montering af hele længder. Derudover efterlader den ikke mærker på de malede brædder.
-los