Forvandler ni boligblokke fra inderst til yderst
Ni boligblokke i Grenaa gennemgår i øjeblikket en gennemgribende renovering, der transformerer udtjente boligblokke til attraktive boliger med nye altaner og energirenoverede facader
Forvandlingen er ikke til at overse i Grenaa, hvor ni slidte boligblokke På De Lichtenbergs Vej får en velfortjent makeover. Lejlighederne gennemgår nemlig en totalrenovering, og mens en del af blokkene allerede står klar, forventes sidste hånd at være lagt på de resterende til næste sommer.
Beboerne kan dermed se frem til spritnye rammer såvel inde som ude. Inderst har de første lejligheder allerede fået nye gulve, lofter og vægge, samtidig med at rumfordelingen er blevet optimeret. Yderst er der tilføjet altaner, og facaden har fået et både energimæssigt og visuelt løft.
På De Lichtenbergs Vej skal der være plads til både unge og ældre, og det er renoveringen med til at understøtte. Boligblokkene har nemlig fået et antal nye ungdomsboliger, samtidig med at der til en del af lejlighederne er adgang til elevatorer af hensyn til ældre og handikappede.
Fra effektiv montering til energi-smart facade
Der er ikke mindst sket vigtige forandringer under overfladen, fortæller Patrick Andersen, der er projektchef hos Hustømrerne:
- Blokkene havde i forvejen én energioptimeret facade, men nu har de øvrige facader fået ny isolering, hvilket sikrer en up to date-energirenovering. Boligerne er isoleret med Rockwool Flexibatts og beklædt med facadeplader fra Rockpanel. Facaden er udført som en etlags-facade med brug af skumbånd fra Rockpanel, der gør det muligt at spare en vindplade. Dermed er det hurtigere at lukke facaden, hvorfor vi sparer tid rent montagemæssigt.
Læs mere under billedet...
Boligområdet får en opgradering, ikke mindst takket være de robuste facadeplader, der tilfører et naturligt udtryk og med tiden patinerer til en organisk rødbrun nuance.
Denne tidsbesparelse hjælper med til, at beboerne hurtigere kan rykke tilbage i lejlighederne efter endt renovering. Og her er netop montagen af facadepladerne på flere måder med til at skrue op for effektiviteten og ned for tidsforbruget:
- Facadepladerne er lette at bearbejde og håndtere, og det effektiviserer ikke bare processen. Det er samtidig en arbejdsmiljømæssig fordel, at pladerne ikke er så tunge, fordi det bidrager til en nemmere og mere sikker håndtering og montage ude på pladsen, fortæller Patrick Andersen.
Boligblokkene er beklædt med holdbare facadeplader med et naturligt sten-udtryk, der giver et naturligt og enkelt udtryk og er tro mod de oprindelige bygninger. Sokkelpladens udtryk minder lidt om beton, som der oprindeligt var på blokkene, og derfor er stilen videreført, så renoveringen er tro mod det oprindelige.
Dermed resulterer kombinationen af de to designs fra Rockpanel i et holdbart resultat og et naturligt udtryk, som er med til at give området et velfortjent løft til glæde for beboerne, der desuden får adgang til 187 nye depotrum med matchende facadeplader.
-los