Sæt en Viking til at passe plænen
Østrigske Viking har udviklet to nye, avancerede græsrobotter til kræsne haveejere
Hvorfor bruge timer på at skubbe rundt med plæneklipperen flere gange om ugen, når dét arbejde kan gøres med et langt flottere resultat ved at lade en Viking overtage jobbet, så du selv får mere kvalitetstid med familien?Den østrigske producent af motordrevne havemaskiner har netop lanceret to nye græsrobotter, udviklet helt fra bunden i tæt samarbejde med ingeniører fra udviklingsafdelingen i moderselskabet Stihl, der er en af verdens største producenter af kædesave, buskryddere og græstrimmere.
Resultatet er blevet to avancerede græsklippere, der har fået navnet iMow, hvor ’i’ står for intelligent. Her handler det ikke kun om den smarte og umiddelbart nemt forståelige computerstyring af maskinen, det handler også om maskinens konstruktion i det hele taget.
- For eksempel er kniven ikke en rund skive med små hobbykniv-lignende klinger som på de fleste andre græsrobotter. På Viking iMow er kniven af rotortypen som på en almindelig plæneklipper. Den er blot mindre og i øvrigt slebet dobbeltægget, så den klipper uanset hvilken vej rotoren kører rundt. iMow skifter selv retning på kniven, hver gang den har stået stille eller mødt en forhindring. Det fordeler sliddet på kniven, så den holder dobbelt så lang tid, forklarer Claus Sørensen, der er produktspecialist hos Stihl og Viking i Danmark.
Ny næring til græsplænen
Desuden roterer kniven så hurtigt, at det afklippede græs findeles og af sig selv falder ned mellem plænens græsstrå. Her nedbrydes græsafklippet biologisk og bliver til ny næring til græsplænen, der på den måde forynger sig selv løbende. Klippehøjden kan indstilles i 15 trin fra 20 til 60 millimeter via et stort håndhjul ved siden af display'et.
- Knivens konstruktion betyder også, at der ikke er risiko for, at barberbladsskarpe knivstumper falder af og ligger i græsset med risiko for, at børn eller voksne skærer sig, tilføjer Claus Sørensen.
iMow styres normalt efter det uge-program, som ejeren selv programmerer ind i maskinen via det 3,7 tommer store LCD-display, der er let læseligt også i dagslys. Displayet kan tages af, så man kan sidde ved havebordet med en kop kaffe og udforske mulighederne for at styre iMow.
-los