Stigende fokus på skimmel og indeklimaill. GC Healthcare

Stigende fokus på skimmel og indeklima

I løbet af kun ét år har en aftale om forebyggelse af blandt andet skimmel via Museumstjenesten i Danmark, fået tilslutning af museer, arkiver og magasiner over hele landet

Hvad der oprindeligt blev udviklet for at beskytte medarbejdere og samlinger mod skadelige partikler, skimmelsporer og kemi i luften, omfatter nu langt flere områder og aktører – fra kommuner og regioner til kirker og andre kulturinstitutioner.

I det seneste år er der indgået aftaler med blandt andre København, Aarhus og Region Hovedstaden, som har store, komplekse og varierede bygningsporteføljer.

Alle typer ejendomme
Det gælder lige fra fredede ejendomme til moderne kontorer, og institutioner, men fælles er ønsket om at sikre et sundt indeklima og forhindre skimmelspredning via luften, INDEN det udvikler sig til kostbare renoveringer og arbejdsmiljøproblemer.

Ulrik Lindkvist, der er direktør hos GC Healthcare oplever også vi en voksende interesse fra kirker og menighedsråd.

Det gælder blandt andet frygten for skimmelangreb på orgler, altertavler og kirkebænke, ligesom der er et øget fokus på at beskytte både ansatte og besøgende mod sundhedsskadelige påvirkninger fra luften.

Proaktiv tilgang
- Overordnet ser vi et markant skifte mod en mere proaktiv tilgang, hvor flere og flere aktører tager ansvar for at sikre deres bygninger, mennesker og kulturarv, før problemerne når at vokse sig store, forklarer Ulrik Lindkvist.

For at understøtte den stigende efterspørgsel etablerer GC Helthcare i år en enhed, der skal hjælpe kommuner, regioner, museer, kirker og øvrige institutioner med at udnytte mulighederne i aftalen fuldt ud og få maksimalt udbytte af de tilgængelige løsninger.

- Det handler ikke kun om at reagere, når problemerne opstår. Den bedste investering er den forebyggende – at sikre et stabilt, sikkert og sundt indeklima året rundt og dermed undgå dyre renoveringer.” understreger Ulrik Lindkvist.

DanB

4/3 2025