Facadesystem fra Rockwool redder byggeprojekt i Nordhavnen
Over 1700 kvadratmeters byggeri var i fare for at gå i stå, på grund af en umulig konstruktion. Løsningen var at anvende et facadeisoleringssystem fra Rockwoo
Miljøcenter Nordhavn skal drive depotet for forurenet jord på Nordhavnen, og kommer derudover til at huse administration, mandskabsbygning og tilhørende værksteder. Når Miljøcenter Nordhavn åbner den 26. juni bliver det med en kapacitet på 18 millioner tons jord, fordelt på 7 millioner tons rent og 11 millioner tons forurenet jord. Bygningen løb dog på et tidspunkt ind i store vanskeligheder.
En umulig konstruktion
En vigtig del af byggeopgaven bestod af facadeisolering og klimaskærm. Et arbejde på i alt 1482 kvadratmeter. Den valgte løsning, var dog stort set umulig, fortæller Brian Scheelhardt fra Kasper Nielsen A/S, som var hyret til opgaven af hovedentreprenøren Jöhnson A/S.
- Det som var projekteret var umuligt at bygge. Når der skal bygges i Nordhavnen, hvor det immervæk blæser en del, så er det stort set umuligt at arbejde med blød isolering og vindpap. Det er fysisk umuligt at få et godt resultat ud af det, fortæller Brian Scheelhardt.
Det projekterede var et facadesystem bestående af lodrette I-bjælker, bløde batts, vindpap, afstandslister og facadeplade. Det kalkulerede timeforbrug for denne løsning var på næsten 4000 timer.
- Når man skal skære isoleringen til omkring sådan en I-bjælke, så har man et problem, fordi isoleringen jo skal ligge helt tæt, hvilket er svært med den profil. Det ville give et hav af kuldebroer. Samtidigt ville de organiske materialer, som skulle bruges til opgaven, være meget svære at holde tørre under byggeriet. Man bør altså ikke bygge på den måde i år 2013, mener Brian Scheelhardt.
Løsningen kom fra Rockwool
Arbejdet blev i stedet udført med REDAir FlexSystem 300 fra Rockwool med RockPanel som klimaskærm. Arbejdet blev udført på omkring 2600 timer. Altså et godt stykke under de 4000 timer, som var afsat til den anden løsning.
Brian Scheelhardt udtrykker på baggrund af arbejdet med Miljøcenter Nordhavn stor tilfredshed med systemet: - Det er et fantastisk system, som giver dig mange muligheder. Desuden er det nemt at arbejde med, og nemt at holde tørt, siger han.
Fakta om byggeriet: Miljøcenter Nordhavn producerer selv vedvarende energi ved anvendelse af cirka 10m2 solfangeranlæg og cirka 140m2 solcellepaneler og har eget jordvarmeanlæg samt termoaktive dæk. Med brug af den vedvarende energi indfrier bygningen ønsket om et bæredygtigt 0-energi byggeri. Miljøcenteret rummer 16 arbejdspladser, 10 administrative medarbejdere inklusiv områdechef samt seks gravemestre med formand.
-jk