Fremtidens kælder er både fugt- og lugtfri
Nyt projekt vil undersøge, om udvendig diffusionsåben isolering af kælderydervægge kan bremse tilførsel af fugt fra det omkringliggende terræn, så fugten – og lugten - i kælderen bliver begrænset
De fleste har prøvet at komme ned i en kælder, som lugter dårligt og måske ligefrem har synlige tegn på skimmelsvamp. Årsagen er fugt fra det omkringliggende terræn, som trænger ind gennem ydervæggene og fugt fra indeluften der ’sætter’ sig på den kolde overflader. Denne fugt viser sig med synlige skader på væggene og dårlig lugt til følge.
Sofie Marie Kristensen arbejder på Teknologisk Institut og er projektleder på et nyt projekt, som skal teste effekten af såkaldt udvendig diffusionsåben isolering af kælderydervægge. Såfremt effekten af den løsning er god, vil bygningsejere på sigt kunne se frem til langt mere anvendelige kældre end de kan i dag.
- I stort set alle ældre kældre sker der en løbende tilførsel af fugt fra det omkringliggende terræn til ydervæggene. Med de metoder vi har i dag med bl.a. øget ventilation og varme, diffusionsåben overfladebehandling, der tillader større saltoptag mv., er anvendeligheden af kælderen stadig begrænset, da effekten ikke er bedre end, at der fortsat vil være store krav og begrænsninger til indretning og brug af kælderen, forklarer Sofie Marie Kristensen, som håber, at bygningsejere frem over vil kunne få langt mere gavn af de mange kældre under deres ældre huse.
Ud over at begrænse anvendelsen, så understreger Sofie Marie Kristensen også, at nogle af forholdene i de gamle kældre kan være alvorlige og kræve professionel rådgivning, ikke mindst fordi de opfugtede kældervægge kan udgøre en risiko for tilstødende konstruktioner, der ligger over terrænniveau.
Test af effekt i praksis
Det er Drost Fonden, Rockwool og FB Waters samt Teknologisk Institut, som er gået sammen om at teste effekten af en kombineret løsning med dræn og udvendig diffusionsåben isolering af kælderydrevægge. Projektet er finansieret med støtte fra GI og strækker sig over en treårig periode.
- Projektet skal gøres os klogere på, hvordan en varme- og fugtteknisk isolering af opfugtede kælderydervægge fungerer i praksis. F.eks. hvor lang tid tager det at udtørre væggen og hvilket fugtniveau kan der forventes i væggen på sigt, siger Sofie Marie Kristensen.
Selvom metoden er kendt i dag, er der ikke dokumenteret en effekt af metoden – og det er der brug for, hvis metoden skal vinde frem og afhjælpe fugtproblemerne i de mange gamle kældre. Netop det, er et vigtigt aspekt for Drost Fonden, hvor direktør Morten Andersen ser et stort potentiale i at dokumentere effekten af den nye metode.
- Hvis effekten af den nye metode viser sig at være så god som vi forventer, så er det rigtig vigtig viden for de mange bygningsejere, som i dag har kældre med for høj fugt. Virkningen af de traditionelle løsninger er ikke tilstrækkelig, så vi håber at kunne dokumentere en god effekt af den metode, som vi tester i projektet, siger direktør Morten Andersen.
Læs mere under billedet...
Det er bl.a. Sofie Marie Kristensen fra Teknologisk Institut, der skal fremskaffe dokumentation for, at diffusionsåbne isoleringsbatts kan hjælpe med at affugte de mange fugtskadede kælderrum.
Mangler bare dokumentationen
Han bakkes op af Sofie Marie Kristensen, som også ser frem til at få dokumentationen af effekten af den nye metode på plads – så metoden forhåbentlig kan erstatte den nuværende. Og det tegner lovende.
- Det vi ved i dag er, at hvis man ønsker en væsentlig øget anvendelighed af kælderen, så bør der udføres en varme og fugtteknisk isolering af kælderydervæggene, hvor der på udvendig side etableres diffusionsåben isolering i kombination med dræn. Det mindsker fugttilførelsen fra det omkringliggende terræn og tillader den opfugtede kælderydrevæg af affugte både udadtil og indadtil, alt efter damptrykket. En sådan udvendig fugt- og varmeisolering vil normalt eliminere de synlige fugtskader på kælderydervæggene, når kælderen ikke er for kraftigt opfugtet – det ved vi, og nu skal vi bare dokumentere det, siger Sofie Marie Kristensen, og slutter.
- En del af vores tests sker i forbindelse med varme- og fugtteknisk isolering af kælderydervægge på en ældre etageejendom i Charlottenlund ejet af Drost Fonden. Her bliver der installeret sensorer til monitorering af den relative luftfugtighed og temperatur i ydervægskonstruktionen og der bliver løbende udført fugtregistreringer, hvilket vil generere nye data, som vi ser frem til at kunne offentliggøre.
-los
