Gratis rørskåle giver varme
Bauhaus og Energispareselskabet Vendsyssel gør fælles sag og kæmper for at sænke alle danskeres energiforbrug. De to samarbejdspartnere er i gavehumør
Skruer boligere mere og mere op for varmen i din bolig uden, at det kan mærkes på andet end varmeregningen, så kan årsagen meget vel være uisolerede varmerør.
Det er der heldigvis noget at gøre ved. I samarbejde med Energispareselskabet giver Bauhaus nu ganske gratis rørskåle til alle boligejere med uisolerede varmerør.
Når man siger ja tak til rørskålene, siger man samtidig ja til at man kun modtager rørskåle til uisolerede varmerør i egen bolig, og at Energispareselskabet Vendsyssel må sikre sig, at man har isoleret sin bolig med rørskålene inden for en given tidsfrist. Desuden er det en forudsætning, at Energispareselskabet Vendsyssel må indberette boligejers opnåede besparelse til Energistyrelsen.
Bauhaus giver op til 25 meter rørskåle væk til alle boligejere med fjernvarme, naturgas, oliefyr eller biofyr. Med rørskåle fra Bauhaus er det let selv at forvandle uisolerede varmeslugere til godt isolerede varmerør. De gratis rørskåle er nemlig opslidsede og derfor meget nemme at presse omkring varmerørene, lukke sammen og tape fast.
Resultatet af den beskedne arbejdsindsats, der ikke giver meget sved på panden, er mærkbar lige med det samme: temperaturen og hyggen stiger, mens varmeregningen falder.
Hvis man ligesom Bauhaus ønsker at gå til kamp mod varmespild, behøver man bare at opmåle, hvor mange meter man har behov for, inden man henvender sig hos Bauhaus. Herefter har man fem uger til at gøre noget positivt for sin varmeregning og for komforten i boligen.
-cmn