Nviro CBI Papiruld bliver dansk eneleverandør af Huntons isolering- Med udsigt til endnu flere krav om reduktion af byggeriets CO2-aftryk og stigende energipriser vil efterspørgslen fortsætte med at stige også i de kommende år, siger Jens Engbo Norddal.

Nviro CBI Papiruld bliver dansk eneleverandør af Huntons isolering

Aftalen betyder, at Nviro CBI Papiruld bliver eneleverandør af en række miljødokumenterede isoleringsprodukter af træfiber, der skal være med til at sætte yderligere skub i markedet for bæredygtigt byggeri i Danmark

Bæredygtige byggematerialer vinder større indpas på de danske byggepladser – også på isoleringsfronten. Derfor er der lige nu stor optimisme at spore hos isoleringsvirksomheden Nviro CBI Papiruld i Hillerød, der nu er blevet eneleverandør af træfiberisolering fra norske Hunton.

Hunton er Nordens førende producent af byggematerialer baseret på træ og træfiber fra PEFC-certificeret skovbrug, og med den nye kontrakt får Nviro nu mulighed for at styrke sin produktportefølje af bæredygtige isoleringsmaterialer i Danmark:

- Huntons træfiberprodukter passer perfekt til vores koncept om at kunne tilbyde en bred vifte af fremtidsrettede isoleringsløsninger til byggeriet. Samtidig er det vigtigt for os at arbejde med produkter, hvor dokumentationen over for bygherren og andre relevante aktører er i orden. Det får vi i høj grad med Huntons produkter, fortæller Jens Engbo Norddal, adm. direktør i Nviro CBI Papiruld.

Certificerede produkter efterspørges
Hos Nviro CBI Papiruld mærker man en stigende interesse for træbaserede isoleringsmaterialer i byggebranchen. Efterspørgslen skyldes blandt andet et accelererende fokus på at reducere CO2-udledningen i byggeriet samt de kraftigt stigende energipriser, som papirbaseret isolering i vid udstrækning ikke bliver berørt af på samme måde som andre isoleringsmaterialer.

- Træbaserede isoleringsmaterialer bidrager positivt til byggeriets CO2-fodaftryk, da de gennem livsforløbet lagrer større mængder CO2, end der udledes i produktionen. Samtidigt er træfiberprodukterne arbejdsmiljømæssigt behagelige at arbejde med, hvilket også vægter højt ude på byggepladserne, siger Jens Engbo Norddal.

Også hos producenten Hunton i Norge er man begejstret for den nye aftale:

- Vi er meget glade for at have landet en aftale med Nviro. Markedet for træprodukter er i stærk vækst, og vi forventer, at Nviro, gennem sine aftaler på det danske marked, vil bidrage til yderligere udbredelse af vores produkter på det danske marked, siger markedsdirektør Thomas Vaarlund i Hunton Fiber AS.

Markedet omsætter for to milliarder
Huntons produkter har været tilgængelige på det danske marked i mange år, og efterspørgslen efter mere naturlige byggematerialer har været medvirkende til en støt stigende vækst:

- Det danske isoleringsmarked udgør en omsætning på mere end to milliarder kroner om året, og vi sidder i dag med en andel på fire %. Med den nye aftale med Hunton er det vores ambition at øge markedsandelen til mere end 10 %. Det skal vi være med til at sikre blandt andet gennem rådgivning, netværk blandt byggeriets parter og ikke mindst levering og logistik. Her har vi en klar ambition om at være med til at løfte salget af Huntons produkter til et nyt niveau i Danmark, slutter Jens Engbo Norddal.

Huntons produkter kan fortsat findes i byggemarkeder og tømrerhandler landet over.

Nviro skal fremover distribuere følgende produkter fra Hunton:

- Hunton Nativo® Træfiberisolering
- Hunton Vindtæt
- Hunton Undertag
- Hunton Sutag
- Silencio trinlydprodukter

-dc

4/2 2022
  • Irsk kapitalfond køber dansk isoleringsspecialist

    Irsk kapitalfond køber dansk isoleringsspecialist

    isolering ›Norisol, der leverer løsninger inden for teknisk isolering, stillads og marineinteriør, får kapitalfonden Waterland som ny majoritetsaktionær. MS2 Invest fortsætter som medejere, mens Waterland skal bidrage til at udvikle forretningen
  • - Stenuld kan genanvendes igen og igen

    - Stenuld kan genanvendes igen og igen

    isolering ›Et samarbejde mellem Norrecco og Rockwool betyder, at mere brugt stenuld vil indgå som råvare i produktionen af nye isoleringsprodukter. Dermed reduceres behovet for at udvinde nye ressourcer, samtidig med at mængden af affald mindskes
  • Går sammen om at aflive fordomme om mineralsk isolering

    Går sammen om at aflive fordomme om mineralsk isolering

    isolering ›Der hersker usikkerhed om, hvordan man korrekt monterer og befæster i mineralsk isolering. Det vil Xella og Fischer nu gøre op med gennem et nyt samarbejde med fokus på oplysning, dokumentation og praktisk træning af håndværkere og fagfolk
  • Håndværkere drukner i byggeaffald

    Håndværkere drukner i byggeaffald

    politik ›En pludselig ændring af praksis betyder, at mange virksomheder ikke længere kan få afhentet byggeaffald, hvis det indeholder rester af mineraluld
  • Stop med at blande glasuld og stenuld

    Stop med at blande glasuld og stenuld

    isolering ›Den 1. maj udsendte Miljøstyrelsen en ny vejledning om midlertidig adgang til deponi for glasuld og stenuld, hvis det er tæt emballeret. Det skal løse udfordringen med ophobning af de to affaldsfraktioner, fordi det kan modtages på genbrugsstationerne
  • Præfabrikerede elementer fjerner kompleksiteten

    Præfabrikerede elementer fjerner kompleksiteten

    doere-vinduer ›Præfabrikation er ikke blot en praktisk løsning, men et gennemgående greb på tværs
  • Vigtigt også at hylde de gode holdkammerater

    Vigtigt også at hylde de gode holdkammerater

    isolering ›Hvert år uddeler Rockwool Kammeratprisen til nyudlærte tagdækkere og tekniske isolatører. De gode kollegaer og medstuderende spiller en vigtig nøgle til et godt studie- og arbejdsliv. For gode job og lønninger kan ikke alene fastholde de unge i byggeriet
  • Danske specialister sikrer bygningstætheden på lufthavn i Grønland

    Danske specialister sikrer bygningstætheden på lufthavn i Grønland

    isolering ›Isolink har gennem de seneste 14 år løst en række opgaver i Grønland fra Pituffik i nord til Nuuk i syd. Nu skal den Slagelse-baserede virksomhed udføre termografering og Blower Door-test på den nye regionale lufthavn i Qaqortoq helt mod syd