Ny mand får ansvaret i Rockwool i NordenFrank Ove Larsen har været ansat i Rockwool i 25 år. 1. april sætter han sig i direktørstolen i Rockwool Nordics.

Ny mand får ansvaret i Rockwool i Norden

Den 1. april tiltræder Frank Ove Larsen som ny adm. direktør for Rockwool Nordics med ansvar for isolering-producentens aktiviteter og produktion i Danmark, Norge, Sverige og Finland

Frank Ove Larsen, 51 år, har været i koncernen i næsten 25 år, senest som adm. dir. for Rockwool Technical Insulation, hvor han de seneste 5 år har haft ansvaret for koncernens tekniske produkter til især marine- og proces-industrien. Før dette var han adm. direktør i Rockpanel, der producerer facade-løsninger.

I de 25 år i koncernen har han bl.a. arbejdet med forretningsudvikling, logistik, produktion samt været udstationeret i Holland i en årrække, hvor han var international forretnings-direktør for Rockfon, der producerer akustiklofter. Før sin Rockwool-karriere, var han ansat i Mærsk Drilling.

- Rockwool er i Norden i en positiv udvikling, hvor der er en stigende efterspørgsel på vores energieffektive og bæredygtige stenuldsløsninger. Frank har det globale udsyn, stort markedskendskab, en passion for at bidrage på energi- og klimaområdet og stærke rødder i Norden, der gør ham til den helt rette til rollen som nordisk ansvarlig, hvor kunder og marked går forrest i den grønne omstilling, siger Henrik Frank Nielsen, senior vice president for Rockwool Nordøsteuropa og Rusland.

Som en del af sin nye rolle træder Frank Ove Larsen også ind i interesseorganisationen Synergis bestyrelse.

Frank Ove Larsen overtager rollen efter canadieren Rory Moss, der skal være adm. direktør for Rockwool i Nordamerika.

-los


7/2 2020
  • Stor interesse for rådgivning om efterisolering af gulve

    Stor interesse for rådgivning om efterisolering af gulve

    gulve ›Tømrere og gulvlæggere står i kø, når der er tilbud om gratis rådgivning med de praktiske udfordringer ved efterisolering af gulve
  • Irsk kapitalfond køber dansk isoleringsspecialist

    Irsk kapitalfond køber dansk isoleringsspecialist

    isolering ›Norisol, der leverer løsninger inden for teknisk isolering, stillads og marineinteriør, får kapitalfonden Waterland som ny majoritetsaktionær. MS2 Invest fortsætter som medejere, mens Waterland skal bidrage til at udvikle forretningen
  • - Stenuld kan genanvendes igen og igen

    - Stenuld kan genanvendes igen og igen

    isolering ›Et samarbejde mellem Norrecco og Rockwool betyder, at mere brugt stenuld vil indgå som råvare i produktionen af nye isoleringsprodukter. Dermed reduceres behovet for at udvinde nye ressourcer, samtidig med at mængden af affald mindskes
  • Går sammen om at aflive fordomme om mineralsk isolering

    Går sammen om at aflive fordomme om mineralsk isolering

    isolering ›Der hersker usikkerhed om, hvordan man korrekt monterer og befæster i mineralsk isolering. Det vil Xella og Fischer nu gøre op med gennem et nyt samarbejde med fokus på oplysning, dokumentation og praktisk træning af håndværkere og fagfolk
  • Håndværkere drukner i byggeaffald

    Håndværkere drukner i byggeaffald

    politik ›En pludselig ændring af praksis betyder, at mange virksomheder ikke længere kan få afhentet byggeaffald, hvis det indeholder rester af mineraluld
  • Stop med at blande glasuld og stenuld

    Stop med at blande glasuld og stenuld

    isolering ›Den 1. maj udsendte Miljøstyrelsen en ny vejledning om midlertidig adgang til deponi for glasuld og stenuld, hvis det er tæt emballeret. Det skal løse udfordringen med ophobning af de to affaldsfraktioner, fordi det kan modtages på genbrugsstationerne
  • Præfabrikerede elementer fjerner kompleksiteten

    Præfabrikerede elementer fjerner kompleksiteten

    doere-vinduer ›Præfabrikation er ikke blot en praktisk løsning, men et gennemgående greb på tværs
  • Vigtigt også at hylde de gode holdkammerater

    Vigtigt også at hylde de gode holdkammerater

    isolering ›Hvert år uddeler Rockwool Kammeratprisen til nyudlærte tagdækkere og tekniske isolatører. De gode kollegaer og medstuderende spiller en vigtig nøgle til et godt studie- og arbejdsliv. For gode job og lønninger kan ikke alene fastholde de unge i byggeriet