bygma
bygma
scroll
Renoveringen af Holsteenshus blev et forbillede for fremtidens efterisoleringMultipor er diffusionsåbent, hvilket betyder, at fugten på en naturlig måde passerer igennem Multiporen og puds, fortæller Joakim Wandegren fra Xella Skandinavien. Foto: Xella.

Renoveringen af Holsteenshus blev et forbillede for fremtidens efterisolering

En stor del af renoveringen af godset Holstenshuus på Fyn i 2014 gik på at efterisolere indervæggene, og her faldt valget på Xellas porebetonsisoleringsløsning Multipor, der sammen med et lag af ler viste sig at være et perfekt match med bindingsværk

Tilbage i 2014 gik arbejdet i gang med en totalrenovering af et stykke fynsk kulturarv fra 1870 i form af staldgårdens udlejningsboligerne på Holstenshuus nordøst for Faaborg. I de tre bindingsværkshuse, der tæller næsten 550 m2, blev der anvendt porebetonen Multipor fra Xella samt et lag ler til den indvendige isolering.

Da det blev tid til at isolere, blev der monteret fugtmålere, så man kunne følge med i, hvordan porebetonen arbejder med fugten, og for at sikre de bevaringsværdige bygningers sundhed. Nu er de første resultater landet.

- Hvis man vil nedbringe energiforbruget og forbedre indeklimaet i et bindingsværkshus som staldgården, der hører til Holstenshuus, skal der isoleres. Når man så samtidig ikke vil ødelægge det flotte udseende, som staldgården har, så er Multipor det oplagte valg til at isolere indendørs, siger Joakim Wandegren, Head of Technical & Sustainability hos Xella Skandinavien, og fortsætter:

- Multipor er diffusionsåbent, hvilket betyder, at fugten på en naturlig måde passerer igennem Multiporen og puds, uden at det bliver lukket inde og skaber problemer i konstruktionen. Derefter spredes det ud i rummene og herfra kan fugten nemt ventileres ud. Målingerne på fugten er rigtig gode – og vi fortsætter med at måle i mange år endnu.

Fugtmålinger er blevet et godt værktøj
I fire år var Morten Bro leder af den omfattende renovering på Holstenshuus nordøst for Faaborg. Tidens tand havde taget hårdt på staldgården, og nu skulle det være. Hele idéen med renoveringen er, at om 100 år skal Holstenshuus stå lige så sundt og stærkt, som det gør i dag efter renoveringen. Det har krævet nye og moderne metoder.

En af de nye metoder er opsætning af fugtmålere i en nordlig og sydlig væg samt i en indendørs væg. Det giver Morten Bro et værktøj til at se, hvordan porebetonen i samarbejde med leret transporterer fugten i løbet af et helt år. Fælles for målingerne er, at de ligger på et godt og stabilt niveau.

- Målingerne giver os et rigtig godt værktøj til at se, om Multiporen arbejder med fugten, som den skal, og dermed skaber et godt og åndbart indeklima. Vi er meget imponerede over den evne, som Multipor i samarbejde med laget af ler har til at transportere fugt i løbet af hele året, siger Morten Bro og fortsætter:

- Multipor har vist sig at være det helt rigtige valg, og Multiporen har sørget for, at huset ikke er blevet overisoleret, som man for eksempel kan se det med dampspærresystemer. Her kan man risikere, at man ikke kan komme af med fugten igen. Grunden, til at målingerne er gode, er, at porebetonen er ekstremt åndbar, forklarer den erfarne tømrer.

Holstenshuus er blevet et læringseksempel
De mange besøgende på Holstenshuus har i årevis kunne nyde det flotte landskab i haven, men nu er det solide og bæredygtige håndværk også blevet en attraktion.

Morten Bro fortæller, at andre håndværkere kommer for at lære, hvordan man kan bruge Multipor porebeton til at sikre et godt og sundt indeklima i et bindingsværkshus.

- Folk har fået øjnene op for, hvordan vi har gjort det her på Holstenshuus. Der kommer håndværkere udefra, der gerne vil blive klogere på den måde, vi har efterisoleret et bindingsværkshus på. Her bliver de imponerede lige så snart, de træder ind ad døren. Man bliver mødt med en behagelig oplevelse af temperatur, fugt og komfort, siger Morten Bro og fortsætter:

- Det er specielt at være med til at renovere et sted som staldgården på Holstenshuus. Vores vision med renoveringen har hele tiden været, at den skal holde mindst 100 år, og at det skal være en bæredygtig renovering. Derfor passer et produkt, der kun består af kalk, sand og vand perfekt til netop dette.

-dc

20/10 2023