Præfabrikerede elementer fjerner kompleksiteten Byggeriet forventes færdig i september 2026. Foto: Sweco.

Præfabrikerede elementer fjerner kompleksiteten

Præfabrikation er ikke blot en praktisk løsning, men et gennemgående greb på tværs

Generationernes Byhus opføres med ambitionen om en DGNB Guld-certificering og skal danne ramme om boliger til flere generationer med fokus på ansvarlighed, fællesskab og lang levetid.

I alt indgår 472 specialtilpassede vindues- og dørelementer fra Velfac 200-vinduesserien samt Velfac Ribo-døre, som er med til at opfylde de skærpede lydkrav fra det omkringliggende bymiljø uden at gå på kompromis med dagslys, komfort og arkitektonisk udtryk.

I Generationernes Byhus er præfabrikation ikke blot en praktisk løsning, men et gennemgående greb på tværs af flere produkter herunder de vinduesløsninger, som Velfac har leveret.

Elementerne er leveret som færdige enheder og monteret direkte på byggepladsen, hvilket gør det muligt at holde tempoet højt på et byggeri med mange forskellige vinduestyper, farver og tekniske krav.

Den høje grad af præfabrikation har ifølge Rasmus Kronstrand, byggeleder hos Enemærke & Petersen, sparet mange timer på byggepladsen og gjort koordineringen mellem entreprenør, arkitekt og leverandør mærkbar:

– Der har slet ikke været problemer med tilpasning, hvilket er usædvanligt i et projekt af denne kompleksitet, siger han.

En del af elementerne er desuden leveret med solglas:

– Det hjælper med at reducere solindfald og opvarmning i boligerne og bidrager til et behageligt indeklima, fortæller Svend Åge Nielsen, salgskonsulent hos Velfac.

Samtidig opføres Generationernes Byhus som DGNB Guld-præcertificeret byggeri, hvor Velfac har leveret en DGNB-dokumentationspakke med bl.a. produktspecifikke EPD’er.

Tårnhøje lydkrav
Byggeriets placering i den tætte by stiller skrappe krav til støjdæmpning. Derfor har lyd været et af de mest komplekse og afgørende parametre i projektet.

Løsningerne er udviklet på baggrund af en akustisk rapport og omfatter blandt andet særlige vindueskonstruktioner i form af lydsluser og russervinduer, der sikrer god lydkomfort – også når de står på vid gab.

– Det her har været et projekt med usædvanligt høje lydkrav. Sammen med entreprenøren og rådgiverne har vi arbejdet grundigt med at få alle løsninger til at fungere i praksis og ikke kun på papiret, fortæller Svend Åge Nielsen.

Hos Enemærke & Petersen fremhæver man især samarbejdet og den tekniske sparring:

– Velfac har taget et klart ansvar for at overholde alle vores lydkrav. Det er et komplekst byggeri med mange forskellige elementer – men vi har haft et rigtig godt samarbejde. Ikke ét eneste vindue har givet problemer ved montagen, hvilket er usædvanligt, siger Rasmus Kronstrand.

Arkitektur, materialer og farver i samspil
Bygningen er disponeret som fem sammenbyggede tårne, hvilket skaber variation og nedbryder oplevelsen af det store volumen. Samtidig sikrer materialevalg og farveholdning en tydelig arkitektonisk sammenhæng.

Materialevalget er ifølge arkitekten bag brugt som et arkitektonisk greb til aktivt at understøtte bygningens æstetik.

– Facaderne er beklædt med tegl, træ og skifer, og vinduernes farver er nøje afstemt med de enkelte materialer for at styrke helhedsoplevelsen, fortæller Signe Kjær, arkitekt hos Sweco.

Farvesætningen er dermed ikke blot et visuelt greb, men en integreret del af arkitekturen.

– Vi har valgt to vinduesfarver, der harmonerer med facadematerialerne og med hinanden, fortæller Signe Kjær og tilføjer:

– Farverne understreger tårnenes vertikalitet og bidrager til et roligt og helstøbt udtryk.

-dc

31/3 2026
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere
  • Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    doere-vinduer ›En ny boligkarré er på vej i den sydlige del af Søndre Havn i Køge. Projektet omfatter en boligbebyggelse i 3-7 etager med 90 lejelejligheder, parkeringskælder, gårdrum og fælles tagterrasse med væksthus
  • Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    doere-vinduer ›SPONSORERET INDHOLD: Velux Partnerprogram skal gøre det lettere for tømrervirksomheder at få adgang til træning, support og relevante værktøjer i hverdagen