Træfiberisolering vinder frem
Thermocell Danmark oplever en markant øget interesse for miljø- og brugervenlige isoleringsløsninger baseret på træfibre fra FSC-certificeret træ
Den FSC-certificerede, danske træfiber-isolering fra Thermocell, der er anvendt som miljøvenligt nicheprodukt til brug ved krævende restaureringsopgaver af blandt andet Marselisborg Slot – Og i foråret landskendt i forbindelse med tv-udsendelse om byggeriet af Signe Slot Vennebjergs super miljørigtige sommerhus, er vokset ud af nichen og oplever markant stigende efterspørgsel til både danske, skandinaviske og europæiske byggerier.- Både når det gælder nybyggeri og renovering oplever vi en markant øget efterspørgsel, ordreblokkene bugner, og produktionen kører i højt gear - i årets første måneder har vi øget produktionskapaciteten væsentligt, fortæller salgs- og marketingschef Kenneth Klausen fra Thermocell Danmark.
Udenlandsk interesse
De har som eneste danske producent af FSC-certificeret træfiber-isolering skruet op for produktionen for at imødekomme miljøbevidste bygherrer – ikke bare i Danmark, men også i vore skandinaviske nabolan-de, England og Tyskland.
- Rygtet om Thermocells enestående arbejdsmiljø- og brugervenlighed spreder sig som ringe i vand på tværs af grænserne. Vi har hver eneste uge forespørgsler fra udlandet.
En god cirkel
Kenneth Clausen pointerer, at Thermocell som naturens eget produkt binder CO2, og han understreger, at alt træ til produktionen kommer fra bæredygtige, nordiske skovbrug, der bearbejdes i en højeffektiv og miljøvenlig produktion, som er langt mindre ressourcekrævende og CO2-belastende end produktion af andre isoleringsprodukter.
- Træmassen udgør 95 procent af de færdige isoleringsmaterialer og ind-går i naturens eget kredsløb. Graver man isoleringen ned i haven, formul-der den og forsvinder. Træisolering går direkte ind i kredsløbet uden af-tryk på klimaet, men sætter fremtidens standarder for indeklima og bolig-komfort, energiforbrug og håndværkervenlighed.
-jhn