Kloakmessen får fuldt skrald som sædvanlig DM i Kloak afvikles som en kloakmestereksamensprøve - en for de unge og en for de garvede.

Kloakmessen får fuldt skrald som sædvanlig

Ingen corona-restriktioner får denne gang lov at lægge en dæmper på løjerne, når Kloakmessen slår dørene op i slutningen af januar, oplyser arrangøren, der også lover breaking news

Af Daniel Christensen

2022-udgaven af Kloakmessen i Fredericia blev på grund af corona rykket til en senere forårstermin, og med 160 udstillere og knap 3200 besøgende var arrangementet mere end godkendt.

Men i 2024 er branchens samlingspunkt tilbage på den vante plads 25.-26. januar, og det glæder Flemming Geipel, formand for Danske Kloakmestre, som sammen med Messe C Fredericia står bag messen.

- Vi var meget tilfredse med den seneste udgave, men der er ingen tvivl om, at i januar er der knap så meget aktivitet i branchen, og derfor har fagfolkene lidt bedre tid til at gå på messe, vurderer han.

Efter et par års pause bliver der på den sjette udgave af fag- og indkøbsmessen atter en scene med forskellige faglige indlæg, oplyser Flemming Geipel.

- De vil ikke mindst handle om den nye LER-lov (Ledningsejerregistret, red.), hvor der er skærpet pligt til at registrere ledninger - også bare hvis den lille kloakmester laver arbejde hos fru Jensen. Så det er et emne, alle i branchen har en interesse i at vide noget om og forholde sig til, konstaterer formanden. Læs mere om sceneprogrammet andetsteds i avisen.

Breaking News
Denne gang kommer der som noget helt nyt også til at være et demonstrationsområde for elmaskiner. Her vil leverandører i maskinbranchen demonstrere eludgaverne af deres udstyr i et sandkasseområde inde i hallen.

- Det har vi gjort på opfordring fra nogle af udstillerne. Normalt, når der skal være et demo-område, skal det være udenfor, men det er jo elmaskiner, så det kan sagtens ske indenfor, siger Flemming Geipel.

Ifølge Flemming Geipel bliver årets største overraskelse nok, at Danske Kloakmestre på scenen vil lancere en kloakeftersynsordning ved huseftersyn.

- I forvejen findes der jo el-eftersyn og huseftersyn, men der har aldrig været fokus på kloakledningerne. De skader, der kan være på kloakledningerne, er rimelig omfattende. Der har været mange historier, hvor folk køber en bolig og så ender med at stå med et hus, der nærmest er klar til nedrivning, fordi der ikke har været fokus på kloakken i hushandlen, siger han.

I første omgang er der tale om en frivillig ordning, hvor man kan få en kloakeftersynsordning på sin hushandel. På sigt er Flemming Geipel ikke i tvivl om, at det bliver til lov ligesom de andre huseftersyn.

- Vi har igennem flere år haft kontakt til myndighederne og er blevet afvist pga. økonomien. De har ment, det er for dyrt at skulle gennemføre sådan en ordning. Nu laver vi den så som en frivillig ordning internt i foreningerne. DM&E og Kloaksektionen i DI Byggeri og så Danske Kloakmestre. Vi er ret overbeviste om, at efterspørgslen bliver så omfattende, at det kommer på ministerplan. Man skal jo aldrig fremlægge en problemstilling til en politiker, hvis man ikke har en løsning på den. Og det har vi her. Vi sætter det i søen torsdag eftermiddag på messen. Det er lidt breaking news, og vi er meget spændt på at høre folks reaktioner, siger han.

DM i kloak
I 2022 slog Kloakmessen rekord i antallet af udstillere, og ifølge Flemming Geipel er niveauet cirka det samme i år. Et af de mest populære elementer ved messen er altid DM i Kloak, og det kommer til at forløbe nogenlunde, som det plejer.

Der er to kategorier. For dem under uddannelse og for dem, der er uddannede. Der er to indledende heat, og så er der fem, fra hver kategori, der går videre til finalen.

Opgaven svarer til en kloakmestereksamensprøve, og den bliver ens for de unge og de garvede: Der skal laves et indvendigt afløb i et badeværelse. Med toilet og udluftning og gulvafløb og håndvask osv. Det sker inde i en lukket kasse på cirka 2x3 meter. Og så skal der laves en rensebrønd udenfor boksen.

- Og præmierne er på samme niveau, som de plejer. Udstillerne og leverandørerne til branchen er meget interesserede i at sponsorere nogle gode præmier til deltagerne. Hovedpræmiernes værdi ligger omkring 30-40.000 kroner. Den store hovedpræmie er en kapsav på el, som er helt ny på markedet, siger Flemming Geipel.

9/1 2024
  • Stor stigning i udbud af ejerboliger giver arbejde til håndværkerne

    Stor stigning i udbud af ejerboliger giver arbejde til håndværkerne

    tilbygning ›For landets håndværkere er temperaturen på boligområdet og salget af boliger en vigtig faktor for aktivitetsniveauet
  • Fodboldbanen holder på vandet

    Fodboldbanen holder på vandet

    kloak-afvanding ›Nu skal Frederiksberg Stadion ikke bare lægge jord til fodbold. Arkil har etableret et stort bassin til regnvand for Frederiksberg Kommune, og dermed fungerer boldbanen snart også som klimasikring
  • Transporthelvede truer for benzin- og dieselbiler

    Transporthelvede truer for benzin- og dieselbiler

    biler-til-byggebranchen ›De danske kommuner får mulighed for at forbyde køretøjer med forurenende udstødning i afgrænsede områder i de danske byer
  • Dansk arbejdsmarked oversat til flere sprog

    Dansk arbejdsmarked oversat til flere sprog

    politik ›Arbejdstilsynet vil styrke udenlandske medarbejderes viden om regler og rettigheder, når de arbejder i Danmark Det skal gøres nemmere for udenlandske medarbejdere at orientere sig om deres rettigheder og søge indflydelse på deres arbejdsmiljø
  • Præstø skal kystbeskyttes – og alle skal bidrage

    Præstø skal kystbeskyttes – og alle skal bidrage

    kloak-afvanding ›En plan til 23 millioner kroner med diger og højvandsmure til at beskytte Præstø by mod fremtidens stormfloder tager nu første skridt fra plan mod realisering. Målet er at projektets diger og højvandsmure kan stå klar i Præstø i 2027
  • Debat: Klimasikringens æra er på vej

    Debat: Klimasikringens æra er på vej

    kloak-afvanding ›Oversvømmelser fra regnvand eller havvand gør behovet for at beskytte samfundet mod store vandmængder mere aktuelt end nogensinde, mener Jesper Malm, chef for politik og kommunikation Bygherreforeningen MorGen Energy.
  • Mange opgaver for håndværkere med klimasikring

    Mange opgaver for håndværkere med klimasikring

    facader ›Næsten 20 procent af danske boligejere overvejer at foretage investeringer i klimasikring. Men der er barrierer, der ligger i vejen
  • Bedre arbejdsmiljø på byggepladsen

    Bedre arbejdsmiljø på byggepladsen

    byggeri ›Ny guide fra BFA Bygge & Anlæg viser, hvordan virksomhederne selv kan gå i gang med at forbedre arbejdsmiljø og effektivitet med fokus på ledelses og ansattes adfærd