Boligejerne har brug for en økonomisk gulerod
Der er behov for en økonomisk gulerod, hvis boligejerne fortsat skal energieffektivisere deres huse. Om det skal være i form af BoligJobordningen eller en ad anden vej, er underordnet, mener Tekniq
Et af sommerens få varme emner er BoligJobordningen, som efter planen stopper ved årsskiftet. Uenighederne går blandt andet på, om ordningen forebygger sort arbejde, om SKAT fører tilstrækkelig kontrol, og om nok danskere bruger ordningen. Tekniq opfordrer nu til, at partierne slår koldt vand i blodet og ser grundigt på de erfaringer, der er høstet gennem de seks år ordningen har eksistereret.
- Ordningen har uden tvivl betydet, at flere private boliger er blevet energirenoveret. Grøn tankegang kommer ikke af sig selv, og slet ikke hvis valget står mellem et funklende nyt køkken og en halvt skjult varmepumpe, siger Tina Voldby underdirektør i Tekniq.
Populær ordning
Siden BoligJobordningen trådte i kraft i 2011 har tre mio. danskere indberettet udgifter for over 28 mia. kr., og der er givet 8,8 mia. kr. i fradrag frem til og med 2016.
- Danskerne har taget ordningen til sig, og den har vist sig at være effektiv. Ligesom det har været nødvendigt at give støtte til vedvarende energi, er der brug for en økonomisk gulerod, hvis de private boligejere fortsat skal energieffektivisere deres huse, siger Tina Voldby.
Bygninger sluger 40 procent af energien
De danske bygninger står i dag for omkring 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark, og langt de fleste bygninger er bygget før 1980.
- Der er et enormt potentiale for at nedbringe energiforbruget ved at energirenovere. Det er samtidig nødvendigt, hvis Danmark skal opfylde sin andel af det europæiske klimamål for 2030, siger Tina Voldby.
Svensk ordning sænker sort arbejde med 13 procent
Som en sidegevinst har BoligJobordningen desuden været med til at reducere sort arbejde. I Sverige, der har en lignende ordning, viser en ny undersøgelse, at 13 procent af det sorte håndværksarbejde er forsvundet på grund af det svenske statstilskud.
- For boligejerne er økonomien meget forståeligt den altoverskyggende faktor. Det er uanset, om det drejer sig om energirenovering eller andre større investeringer i hjemmet. Vi kan godt frygte, at det igen bliver mere attraktivt at skyde en økonomisk genvej og køre uden regning, hvis de økonomiske støttemuligheder helt forsvinder. Og så er det ikke alene klimaet, det går udover, men hele samfundsøkonomien, siger Tina Voldby og slutter:
- Så lad nu være med at skrotte en ordning, der har vist sig at fungere uden at sætte noget andet i stedet. Om det er en BoligJobordning eller anden løsning, som kunne indgå i de kommende drøftelser af Energispareordningen, er underordnet. Det afgørende er, at boligejerne også i fremtiden har et økonomisk incitament til at bidrage til den grønne omstilling.
-jhn
