Bygningstage skal spille støre rolle i grøn omstillingDet skal blandt andet være muligt at dele solenergi med sine naboer, mener Tekniq Arbejdsgiverne. Foto: Vivint Solar, Unsplash.

Bygningstage skal spille støre rolle i grøn omstilling

Tekniq Arbejdsgiverne vil sammen med en række andre foreninger have politikere og beslutningstagere til at fjerne forhindringerne, der i øjeblikket gør det mindre attraktivt for danskerne at få solceller på taget

En ny analyse fra organisationerne Tekniq Arbejdsgiverne, Dansk Solcelleforening og Ingeniørforeningen, IDA viser et kæmpe potentiale for at udnytte tagarealer på f.eks. fabrikker, idrætshaller og lagerbygninger til at opstille solceller og producere grøn strøm. Tal fra Energistyrelsen viser, at alene flade tage på industribygninger vil kunne bidrage med 5,5 gigawatt inden 2030. Det tal kunne dog være væsentligt højere, hvis en række centrale benspænd for både kommuner og private virksomheder blev fjernet, lyder det fra organisationerne.

- Danmark har brug for al den grønne strøm, vi kan skaffe, til en fremtid, hvor behovet for elektricitet stiger markant i takt med flere elbiler, varmepumper og øget brug af el i industrien. Derfor skal vi have ryddet al den uklarhed af vejen, som bremser for det oplagte bidrag, som sol fra taganlæg kan levere. Her er det vigtigt, at politikerne tager hånd om de barrierer, der er på solcelleområdet, og at vi får klare mål og handlingsplaner for udbygningen af solceller på tage, siger Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen, IDA.

Tekniq Arbejdsgiverne betoner vigtigheden af at høste så meget grøn strøm som muligt i en tid med både energikrise og klimaudfordringer.

- Vi har lige nu en enestående mulighed for at gøre vores energiproduktion grønnere og samtidig vriste os fri af vores russiske gasafhængighed. Men hvis vi skal sætte fart på udviklingen, er vi nødt til at rydde op i reglerne, så de ikke direkte modarbejder udviklingen – og så bygningstage og andre erhvervsarealer nemmere kan bruges til grøn elproduktion i stedet for at ligge øde hen. De udfordringer har politikerne med vores anbefalinger gode forslag til at få bugt med, og virksomhederne er klar til at tage fat, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i Tekniq Arbejdsgiverne.

Der skal tænkes nyt
Dansk Solcelleforening opfordrer også til at trykke på speederen for at høste potentialet i solenergi fra tagene.

- Flere solceller på tagene vil sætte tempoet op i produktionen af den grønne strøm, som vi har så hårdt brug for - allerede nu. Men det kræver politisk vilje, vi skal have ryddet op i regel-virvaret, sagsbehandlingstiden skal ned, og tariffer skal til eftersyn. Og så skal vi tænke nyt. - Solcellestrøm fra tage skal være noget, vi deler mellem os, og noget, der skaber større engagement, så vi som samfund i endnu højere grad vinder på, at solen skinner. Vi skal gøre det lettere og enklere for alle at få solceller på taget for eksempel ved at åbne for muligheden for at udleje sit tagareal og gøre leasing muligt, siger Flemming V. Kristensen, formand for Solcelleforeningen.

10 forslag til løsninger

Sæt konkrete mål i den nationale solcellestrategi.

- Ryd op i regel-virvaret.
- Solenergi skal være noget, vi deler.
- Sol skal kunne betale sig for kommuner og regioner.
- Gør det enklere at finansiere solcelleanlæg.
- Etablér et rådgivende videncenter.
- Netselskaberne skal aktivt fremme solceller.
- Gennemskuelige priser.
- Gentænk betalingsdesign for solceller på bygninger.
- Sagsbehandlingen skal speedes op.

Læs hele rapporten her

-dc

16/9 2022
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående