Debat: Fjernvarmeprojektforslag er uddaterede og må genberegnesDet er vigtigt, at den enkelte borger får klar besked om, hvad der sker, mener Lars Abel.

Debat: Fjernvarmeprojektforslag er uddaterede og må genberegnes

Der bør gennemføres en genberegning af de fjernvarmeprojektforslag og de alternative forslag til udrulning af individuelle varmepumpeløsninger, som aktuelt indgår i de kommunale varmeplaner, mener sekretariatschef i Varmepumpeindustrien, Lars Abel

Den grønne omstilling kan gå hurtigere end det, vi oplever i disse måneder. 

Mange projektforslag i kommunernes varmeforsyningsplaner bygger på økonomiske og faktuelle forudsætninger, som har ændret sig / vil ændre sig meget hastigt i forhold til, da forslagene blev dimensioneret, beregnet og besluttet. Ofte har det været marginale økonomiske forskelle, der har medført politiske beslutninger, som skal revideres.

Tilsammen udgør den kommunale varmeplanlægning så store og langtrækkende investeringer, at enhver tvivl om evt. fejlinvesteringer bør afprøves.

Det er vigtigt, at politikere, myndigheder og andre har et helt aktuelt og klart overblik over de samfundsøkonomiske, brugerøkonomiske og klimaøkonomiske konsekvenser af varmeplanlægningen.

Nogle steder opleves allerede, at f.eks. besluttede fjernvarmeprojekter sættes i bero, ligesom der i nogle projekter er fejl eller misforståelser (pga. manglende indblik i de faglige forudsætninger, som gælder for den foreslåede varmeforsyningsløsning).

I løbet af efteråret 2023 er det stillet i udsigt, at alle kommuner får afsluttet deres varmeplaner. I mange kommunale varmeplaner er 2028 sat som sidste frist for udrulning af fjernvarmeprojekter.

Det er vigtigt, at den enkelte borger får klar besked om, hvad der sker, så man er i stand til på et rimeligt sikkert privatøkonomisk grundlag at træffe sine (kvalificerede) beslutninger. Den aktuelle situation skaber stor usikkerhed og manglende gennemsigtighed for de berørte borgere.

Staten og kommunerne skal foretage en overordnet prioritering og koordinering af fjernvarmenettet – med inddragelse af Klimarådets anbefalinger. Prioriteringen skal ske ud fra, hvor hurtigt fjernvarmeprojekterne kan etableres, og efter hvilke projekter der har en klar samfundsmæssig gevinst.

De samfundsmæssigt mest rentable fjernvarmeprojekter vil være dem, hvor a) bygningerne ligger tilstrækkeligt tæt, b) overskudsvarme eller andre gode varmekilder er til rådighed, og c) eksisterende fjernvarmeområder relativt hurtigt kan udvides.

Et formål med etableringen af NEKST – Den Nationale Energikrisestab - var også at forkorte etableringstiden.

Lars Abel
Sekretariatschef
Varmepumpeindustrien
Tlf: 3539 4344
lars.abel@europeanadvisers.com

14/8 2023
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående