Kommuner vil have Furesøen til at opvarme borgernes hjemTre kommuner og to forsyningsselskaber vil udnytte varmen fra Furesøen. Foto: Furesø Kommune.

Kommuner vil have Furesøen til at opvarme borgernes hjem

Det kan betale sig at udnytte varmen i Furesøen, viser en rapport fra Rambøll. Nu vil Vestforbrænding og Norfors sammen med Furesø, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk undersøge, om der kan etableres et anlæg, som lever op til miljøkravene

Den aktuelle situation med krig og stigende energipriser har medført et øget behov for at se nærmere på muligheden af at tilføre det voksende fjernvarmenet mere bæredygtig energi.

Derfor besluttede de tre kommuner rundt om Furesøen, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Furesø i august 2022 sammen med Forsyningsselskaberne Vestforbrænding og Norfors med et forprojekt at undersøge muligheden for at etablere et varmegenvindingsanlæg i Furesøen.

Tanken om genvinding af varme fra Furesøen er ikke ny, men af forskellige årsager - blandt andet skrappe natur- og miljøkrav - er ideen tidligere opgivet, inden man er nået ret langt.

Rapporten konkluderer, at der er en fornuftig business-case, og at det bør være muligt at finde en plads tæt ved søen til etablering af en vekslerbygning. Nu skal det undersøges, om der kan etableres et anlæg, som også lever op til de skrappe miljøkrav.

- De tre kommuner er enige om, at det er en god ide at udnytte energien i Furesøen til fjernvarme. I dag hænger fjernvarmesystemet sammen, så uanset hvor vandet trækkes i land, vil alle fjernvarmeforbrugere få gavn af denne mulighed for stabil bæredygtig energi, siger Court Møller (RV), der er formand for Klima- og Miljøudvalget i Rudersdal Kommune.

Furesøen giver nogle unikke betingelser for udnyttelse af søvarme. Først og fremmest gør søens dybde, at vandet i de dybereliggende dele af søen har en konstant temperatur på mellem fire og ti grader. Samtidig er et søvarmeanlæg et anlæg, der i modsætning til store varmepumper, solcelleparker og vindmøller, ikke fylder ret meget i landskabet.

- I forhold til de landbaserede alternativer som vindmøller, solcelleparker og store luft/vand varmepumper sætter et varmegenvindingsanlæg i Furesøen et meget lille fysisk aftryk. En landbaseret vekslerbygning skal støjdæmpes effektivt og udformes på en måde, så det passer til omgivelserne. Det er vigtigt, at der sker en grundig involvering af borgere og særligt berørte naboer i forbindelse med et eventuelt projekt, siger Richard Sandbæk (K), der er formand for Teknikudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Forprojektet giver ikke noget svar på, om natur- og miljømyndighederne kan godkende et varmegenvindingsprojekt. Her skal der gås et spadestik dybere. De tre kommuner og Vestforbrænding ønsker derfor at forsætte arbejdet fra forprojektet i en fase 2, hvor de natur- og miljømæssige påvirkninger skal afdækkes.

Målet skal være at få belyst de konsekvenser, driften af anlægget kan få på søen, og samtidig forsøge at tilpasse anlægget, så disse konsekvenser undgås. Til det formål ønsker Styregruppen at tage en tidlig dialog med relevante myndigheder og samtidig inddrage vidensinstitutioner i udviklingen af teknologier, så der måske kan afdækkes synergier, der kan nedbringe den samlede påvirkning af søen.

-dc

25/9 2023
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående