
Med hatten i hånden
Better Energy igangsætter en kapitalrejsning for at sikre fremtidig finansiering og bæredygtig drift. Virksomheden arbejder parallelt med at sikre kortsigtet finansiering, der skal sikre færdiggørelse af igangværende projekter
Frem mod 7. februar søger Better Energy ny kapital og fremtidig finansiering.
Samtidig uundersøger den kriseramte virksomhed muligheder for kortsigtet finansiering, der skal understøtte færdiggørelse af en række nøgleprojekter.
Better Energy har i 2024 gennemført betydelige omstruktureringer, herunder en markant reduktion af medarbejderstaben. En kernegruppe af medarbejdere arbejder fortsat målrettet på at opretholde driften, sikre fremdrift i nøgleaktiviteter og støtte rekonstruktionsprocessen.
Som en del af rekonstruktionen fortsætter virksomheden arbejdet med effektivisering og tilpasning af virksomhedens omkostninger til de nuværende markedsvilkår.
Better Energy fastholder fokus på at sikre forsvarlig drift af operationelle solcelleparker gennem vedligeholdelses- og driftsaktiviteter (O&M).
Virksomheden vil først kunne give en klar tidsplan for genoptagelse af sine byggeaktiviteter (EPC), når der er klarhed over finansiering af de enkelte projekters færdiggørelse.
-dc