Prognose: 10-12.000 naturgas- eller oliefyr skrottes efter næste Bygningspuljetilskud- Vi vurderer, at det vil være muligt at øge skrotningstempoet til cirka 50.000 naturgas- og oliefyr årligt, hvis man prioriterer denne indsats, siger Troels Hartung fra Tekniq Arbejdsgiverne.

Prognose: 10-12.000 naturgas- eller oliefyr skrottes efter næste Bygningspuljetilskud

Tekniq Arbejdsgiverne glæder sig over, at det fra 16. marts igen er muligt at søge om tilskud fra Bygningspuljen, og forventer, at især skift til varmepumper bliver hot

Danskernes interesse for varmepumper er nærmest eksploderet de senere år – og ikke mindst i takt med at priserne på naturgas har nået rekordhøjder. Den 16. marts får interessen endnu et boost, når det igen bliver muligt at søge om støtte i Bygningspuljen til blandt andet at udskifte sit olie- eller gasfyr med en varmepumpe.

Hos Tekniq Arbejdsgiverne glæder man sig over, at puljen nu igen åbner for ansøgninger.

- Vi oplever en meget stor interesse for at komme af med den fossile bygningsopvarmning. Alene i 2021 steg salget af varmepumper, der kan erstatte naturgas- og oliefyr med mere end 50 % – hjulpet godt på vej af den politiske prioritering af tilskudsmidler på området, siger Troels Hartung, chefkonsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne.

Næppe penge til alle
Der er afsat 300 mio. kroner i den pulje, der åbner 16. marts, og som ud over udskiftning af naturgas- og oliefyr også støtter generelle energiforbedringer.

- Vi forventer, at puljen i denne omgang vil støtte skrotningen af 10-12.000 naturgas- eller oliefyr. Vi forventer dog også at interessen for at skrotte sit fyr er øget så kraftigt, så tilskudspuljen derfor ikke står mål med interessen. Der er med andre ord behov for yderligere midler i tilskudspuljen, vurderer Troels Hartung og uddyber:

- Puljen er desværre beskåret i forhold til sidste år. Samtidig bortfalder håndværkerfradraget, hvilket kommer til at virke som en bremse for folks ønske om at konvertere, og det betyder, at vi ikke kommer til at skrotte så mange olie- og naturgasfyr som muligt. Omvendt så betyder de stigende priser på ikke mindst gas, at gevinsten ved at konvertere også vokser markant.

Troels Hartung understreger, at Bygningspuljen har vist sig som en effektiv måde at skærpe boligejernes fokus på behovet for at skrotte deres fossile fyr.

Tekniq Arbejdsgiverne forventer, at næste tilskudsrunde, når de penge, som frigives d. 16. marts, er brugt op, vil åbne efter sommerferien.

4/3 2022
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående