Vores boliger er ikke så energimæssigt gode, som vi tror83 % af de danske boligejere tror, deres bolig ligger energimæssigt over gennemsnittet. Det står i skærende kontrast til virkeligheden, hvor kun 19,7 % af boligerne har energimærke B eller bedre.

Vores boliger er ikke så energimæssigt gode, som vi tror

Landets boliger er i langt dårligere energistand, end deres ejere tror. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra brancheorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne

Lavenergi - Samfund
 
Danske boligejere har et urealistisk billede af deres boligers energimæssige stand. 83 % mener således, at deres bolig er i gennemsnitlig eller bedre energimæssig stand. Kun 16 % af deltagerne mener derimod, at deres bolig er i lidt eller meget dårligere energimæssig stand end gennemsnittet.

Det viser svarene i en ny befolkningsundersøgelse udført af analysefirmaet YouGov for Tekniq Arbejdsgiverne blandt mere end 1000 boligejere.

Tallene står i stærk kontrast til de energimærkninger, landets boliger er blevet tildelt i 2019. En ny opgørelse fra Energistyrelsen viser således, at 52,5 % af boligerne har fået energimærke D eller dårligere, mens kun 19,7 % har energimærke B eller bedre.

- Forklaringen på forskellen i tallene kan være, at boligejerne ikke er opmærksomme på det store potentiale for energieffektivisering, der kan hentes ved at energirenovere boligen. Men tallene understreger jo, at mange vil blive overrasket over, hvor dårligt det reelt står til, og derfor er det værd at undersøge, hvad man kan gøre for at spare på energiregningen på både kort og langt sigt, siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Brug for mere viden og rådgivning
Deltagerne i befolkningsundersøgelsen er også blevet spurgt om, hvor de tror, der er størst behov for energiforbedrende tiltag i deres bolig. På førstepladsen kommer udskiftning af vinduer/døre (23 %) efterfulgt af installation af solceller (20 %) og installation af en varmepumpe (12 %).

- Det er meget naturligt, at vinduer står øverst på listen. Det er til at forstå, at man kan reducere energiregningen ved at skifte vinduer. Til gengæld kan det være sværere at gennemskue udbyttet ved at investere i eksempelvis solceller eller varmepumper, og det er synd, for undersøgelser viser, at udbyttet her oftest er endnu større, siger Simon O. Rasmussen og uddyber:

- Vi kan i det hele taget se, at deltagernes bud på de mest effektive energirenoveringer er meget spredte. Det tyder på, at der stadig er et stort behov for at rådgive og vejlede boligejerne, og det kan derfor anbefales, at man får energivurderet sin bolig, hvis man ønsker et bedre billede af, hvor man bør sætte ind. For der kan være rigtig store besparelser at hente, siger Simon O. Rasmussen.

Bygninger som fokusområde
Han understreger, at netop de danske bygninger er et af de vigtigste steder at sætte ind, hvis vi skal nå de klimamål, regeringen har opstillet. Derfor spiller bygningerne også en vigtig rolle for de 13 klimapartnerskaber, der i øjeblikket er ved at sammensætte deres anbefalinger til fremtidens klimapolitik – og hvor brancheorganisationen deltager i partnerskabet for bygge og anlæg.

- Når partnerskabernes anbefalinger efterfølgende forhåbentlig skal føres ud i livet, er det vigtigt, at også boligejerne kommer til at spille en rolle – især med tanke på det enorme potentiale for energiforbedringer, vores hjem rummer, siger Simon O. Rasmussen.

-los


14/2 2020
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående