DI advarer mod at åbne for privat asbestarbejde

DI advarer mod at åbne for privat asbestarbejde

Mange smukke byggeblomster i buketten af regeringsforslag, men der findes også en række tidsler

Af Dan Bjerring

Christiansborg

DI Byggeri noterer med tilfredshed, at byggeriet fylder en del i regeringens planer for de kommende fire år. Og i DI byggeri slår man fast, at bygge- og anlægsbranchen ikke er til at komme uden om, når en række af samfundets store udfordringer skal løses.

Der henvises blandt andet til planerne om boligbyggeri, udbygning af infrastrukturen, kystsikring samt byggeri og renovering på blandt andet skoler og fængsler.

Byggeboom

Der lægges altså op til et regulært byggeboom, men dertil kommer positive planer om at nedsætte selskabsskatten med tre procent, mindre bureaukrati, og kortere byggesagsbehandling.

Det hilses også med tilfredshed, at der indføres en certificeringsordning for udenlandsk arbejdskraft og ID-kort på større byggepladser. Samtidig bemærkes planen om en ny national råstofstrategi

Advarer mod privat asbestarbejde

Til gengæld indeholder regeringsgrundlaget også forslag, som ikke gavner byggeriet. Det gælder ikke mindst muligheden for gør-det-selv-arbejde på asbestområdet, som ellers har været forbudt og klassificeret som farligt.

Her mener DI Byggeri ikke overraskende, at den bedste løsning er at få professionelle til at skifte taget, så amatører ikke udsætter sig selv for asbestfare og risiko for at falde ned fra taget.

Det kunne i stedet løses med et udvidet håndværkerfradrag.

Flere tomme huse i landdistrikter

Og så er der bekymring for, at nedrivningsafgiften rammer geografisk skævt, og dermed spændeer ben for nogle af de positive ideer om at bringe Danmark tættere sammen mellem land og by. Ifølge DI Byggeri kan følgerne blive flere tomme huse i landdistrikterne – stik mod hensigten.


8/6 2026