Genanvendelse i byggeprojekter er hverken dyrere eller mere besværligefoto: Region Sjælland

Genanvendelse i byggeprojekter er hverken dyrere eller mere besværlige

Region Sjællands udviklingsprojekt "Spar på råstofferne" viser, at genanvendelse og cirkulære løsninger kan reducere behovet for nye råstoffer markant, samtidig med at økonomi og CO?-aftryk forbedres

Af Dan Bjerring

Der tales meget om genbrug af råstoffer, men indtil videre har det knebet med at gennemfør de smukke planer i en sådan gad, at det reelt sparer på de ”jomfruelige” råstoffer.

Projektet i Region Sjælland bekræfter dog, at en bæredygtig råstofforsyning er praktisk mulig allerede nu.

Der skal bruges byggematerialer til veje, jernbaner, fjernvarme og andre anlægsprojekter, og det skal helst ske samtidig med, at vi beskytter klima, miljø og jomfruelige råstoffer.

Derfor må og skal genanvendelse spille en langt større rolle.

Hverken dyrere eller besværligt

Ifølge regionsrådsformand Trine Birk Andersen viser projektet, at der kan genanvendes langt mere – vel at mærke uden at det bliver dyrere eller mere besværligt.

Projektet Spar på råstofferne afsluttedes ved udgangen af 2025 og har vist, hvordan råstofforbruget i anlægsprojekter kan reduceres uden, at det går ud over anlægsøkonomien.

Tværtimod gør det projekterne billigere.

De seks eksempler fra projektet har resulteret i:

* Op til 90 procent reduktion i råstofforbrug

* Op til 73 procent lavere anlægsomkostninger

* Op til 87 procent reduktion i CO?-udledning

Ikke ny teknologi

Og det kræver ikke en ny eller uprøvet teknologi, men det er opnået ved hjælp af kendte løsninger og bevidst planlægning.

Løsningerne er tilgængelige, og bygherrerne kan implementere dem straks, ligesom projektet viser, at bæredygtighed kan vægtes højere i udbudsprocessen, samtidig med at man opnår økonomiske gevinster.

Mini udbudsguide

Som en del af projektet er der udviklet en mini-udbudsguide med fokus på råstofbesparelser og eksempler, der skal gøre det lettere for kommuner, forsyningsselskaber og anlægsfirmaer at tænke råstofbesparelser ind tidligt i projekterne.

Ambitionen er at erfaringerne fra ”Spar på råstofferne” kan inspirere flere bygherrer til at prioritere genanvendelse og dermed reducere behovet for nye råstoffer i fremtidens anlægsprojekter.

Fakta

Projektet er gennemført fra 1. marts 2024 til 31. december 2025 med Gate 21 som operatør. Region Sjælland er projektejer og har finansieret projektet.

* Holbæk, Søstrup cykelsti: 2.091 ton råstoffer sparet, 2,4 millioner kroner sparet og 113 ton CO? sparet 

* Køge, Ådalen fjernvarme: 76 ton råstoffer sparet, 1,3 millioner kroner sparet og 25 ton CO? sparet Odsherred, Getsøvej: 8.594 ton råstoffer sparet, 2,8 millioner kroner sparet og 245 færre lastbiltransporter 

* Lejre, Herslevvej: 25.272 ton råstoffer sparet, 7,6 millioner kroner sparet og 722 færre lastbiltransporter 


8/4 2026