Håndværkerfradrag er kun en dråbe i havet
Morten Frihagen, der er direktør i Dansk Håndværk, er umiddelbart tilfreds med genindførelsen af Håndværkerfradraget, men mener dog, at ambitionerne er sat for lavt
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Politikerne har med genindførelsen af Håndværkerfradraget fra årsskiftet afsat 300 millioner kroner årligt i tre år til klimasikring og energirenovering.
Pengene skal sikre bygninger mod vandskader eller gøre boligerne mere energieffektive og dermed reducere CO2-udledningen:
- Vi står over for en massiv opgave i forhold til energiforbruget i de ældre boliger, hvor opvarmningen i alt for stor grad sker til glæde for gråspurvene, siger han.
Utilstrækkeligt
Folketinget afsatte i november 43 milliarder til den grønne trepartsaftale, der skal reducere landbrugets udledning.
I den sammenhæng finder Morten Frihagen, at 300 millioner årligt i tre år er utilstrækkeligt, når man ved, at bygninger står for næsten en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-udledning.
Via lovgivning har man allerede strammet kravene til byggeriet, så ny opførte og renoverede bygninger bruger langt mindre energi end de eksisterende.
Men det ændrer ifølge Dansk Håndværk ikke væsentligt på udledningen fra de 1.400.000 beboelsesejendomme, der allerede er opført.
Et godt værktøj
Håndværkerfradraget er ifølge Morten Frihagen ”et godt værktøj”, men 300 millioner gør ikke den store forskel i den sammenhæng.
Ganske vist er en del af de eksisterende bygninger af nyere dato - og har derfor et lavere energiforbrug.
Men den tunge ende ændres der ikke på med et beløb i den størrelse:
- Derfor må 2025 blive året, hvor vi kommer i gang. Og det kan kun ske med økonomiske incitamenter, støtteordninger og lovgivning, som kan få boligejerne i gang med opgaven, mener Dansk Håndværks direktør.
Ikke godt nok
Indtil nu har politikerne hovedsageligt satset på at sænke energiforbruget i boliger ved hjælp af varmepumper.
Det betyder mindre energiforbrug til den samme opvarmning, men fører os kun et stykke af vejen. Der er brug for grøn el mange andre steder - i industrien, transportsektoren og til "power-to-x".
- Så længe vi ikke ligefrem har grøn strøm i overskud, er det åbenlyst, at vi skal reducere forbruget gennem isolering og energibesparende foranstaltninger. Her er boligmassen med sine 23 procent af CO2-udledningen den næste opgave.
- Men det må ikke ske med en hovsaløsning, som presser byggeriets kapacitet over nogle få år, lyder det fra Dansk Håndværk.
