Miljøfirma skærper grøn profil
Dansk Miljø Analyse opruster i kampen for et grønnere miljø. Det sker med ansættelsen af ny markeds- og udviklingschef med erfaringer fra entreprenenør- og videnbranchen
Dansk Miljø Analyse ApS har styrket sin organisation ved pr. 1. november 2015 at have ansat Martin Nerum Olsen som markeds- og udviklingschef.
Inden ansættelsen hos Dansk Miljø Analyse ApS har Martin Nerum Olsen haft ansættelse (2007-2013) i entreprenørbranchen hos G. Tscherning A/S som daglig leder af nedrivnings- og saneringsafdelinger samt været ansat de seneste 2 år hos Teknologisk Institut som fag- og teamleder for afdelingen for bygge-/anlægsaffald og miljøskadelige stoffer med stort fokus på den kommercielle forretning.
Martin Nerum Olsen kommer med en uddannelsesmæssig baggrund som bygningscivilingeniør med materialer og ledelse som speciale.
Grøn og cirkulær profil
Direktør i Dansk Miljø Analyse ApS, Kristoffer Kampmann, forklarer at ansættelsen af Martin Nerum Olsen skal ses som en naturlig udvikling af Dansk Miljø Analyse ApS, der gennem de seneste år har oplevet stor travlhed og nu er parat til at vækste yderligere ved at sætte ekstra fokus på ydelserne i virksomheden.
- Ydermere kommer Martin Nerum Olsen med stor både praktisk men også teoretisk erfaring og har det drive der skal til for at udvikle organisationen yderligere, siger Kristoffer Kampmann.
Udvikingen i bygge-/anlægsbranchen går ifølge Dansk Miljø Analyse mod en grønnere og mere cirkulær profil, hvilket også indebærer at fortidens synder tages alvorligt.
Erkendelsen er samtidig at, hvis man ikke tager det alvorligt og får kortlagt sine bygninger inden opstart på byggeprojekter, koster det mange ressourcer – både økonomisk og tidsmæssigt.
Udvidelse af kompetencer
Med ansættelsen af Martin Nerum Olsen råder man nu over kompetencer indenfor miljøskadelige stoffer, bygge- og anlægsaffald, skimmelsvamp, fugt- og byggeteknik, fagspecifik rådgivning og bygherrerådgivning.
Desuden er firmaet fortsat er et af landets førende akkrediterede laboratorier hvad angår analyse af miljøskadelige stoffer.
Dansk Miljø Analyse ApS er et privatejet firma, der beskæftiger 10 medarbejdere og udfører ca. 900-100 opgaver indenfor miljøskadelige stoffer samt foretager cirka 30.000 analyser på deres akkrediterede laboratorium. Dansk Miljø Analyse er beliggende i Trørød ved København.
-cmn