Renoveringspas lægges ind under energimærket
Priserne for lovpligtige indberetninger til Energistyrelsen stiger med over ti procent. Energimærkning skal også omfatte renoveringspas
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Klimaminister Samira Nawa (RV) har orienteret Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg hermed om, at indberetningsgebyrerne for energimærkning forhøjes, fordi ordningen også skal omfatte det såkaldte ”renoveringspas”.
Bygningsdirektivet skal reducere bygningers energiforbrug, og som led i det stiller direktivet krav om, at det skal være muligt for private og erhvervsbygningsejere at få lavet et renoveringspas, som kan supplere energimærket:
Individuel køreplan
Et renoveringspas er ifølge ministeren en ”individuel køreplan for en trinvis energirenovering op til klimaneutralt niveau”, som giver bygningsejeren overblik over relevante initiativer, deres rækkefølge og de forventede energibesparelser.
Energistyrelsen skal administrere ordningen for renoveringspasset sideløbende med energimærkningsordningen:
Betydeligt overlap
Ministeren peger på, at der er et betydeligt overlap i forhold til formål, indhold og administration mellem renoveringspasset og den eksisterende energimærkningsordning.
Renoveringspas skal udarbejdes af de samme firmaer, som også udarbejder energimærkninger, og derfor implementeres renoveringspasset som en del af energimærkningsordningen. Energimærkningsfirmaerne betaler allerede et indberetningsgebyr til Energistyrelsen, hver gang de indberetter en energimærkning. Gebyret finansierer ifølge ministeren styrelsens administration af energimærkningsordningen og skal fremover også dække administration af renoveringspas.
Effektiv administration
Energistyrelsen hævder selv, at ordningen for indberetningsgebyrer ”administreres så effektivt som muligt”, men at Bygningsdirektivets nye krav betyder øgede udgifter til administration, it og kvalitetssikring.
Derfor foreslås indberetningsgebyrerne hævet for mindre beboelsesbygninger fra 240 - til 270 kroner, svarende til en stigning på 12½ procent.
For de øvrige bygninger hæves gebyret fra 430 - til 480 kroner pr. energimærkning, svarende til en stigning på cirka 11½ procent.
Den lave sats kommer desuden til at omfatte flere typer enfamiliehuse.
Honorarlofter
Det er bygningsejeren, som betaler energimærkningsfirmaet et honorar for at få udarbejdet en energimærkning.
For de omfattede boligbygninger fastsættes honorarlofter (inklusive moms) på 7.339 kroner for bygninger under 100 kvadratmeter. 8.062 kroner for bygninger på 100-199 kvadratmeter og 8.786 kroner for bygninger på 200–299 kvadratmeter.
Honorarlofterne er de højeste priser, firmaet må kræve, og den konkrete pris kan være lavere. Der lægges foreløbigt op til, at bekendtgørelsen træder i kraft 1. februar 2027.