230.000 færre boliger med naturgas i 2035Arkivfoto

230.000 færre boliger med naturgas i 2035

Men der vil fortsat være cirka 120.000 private husholdninger, der har gasfyr. Det betyder dog ikke den store miljøbelastning, idet en stor del af gassen kommer fra biogas

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har været kaldt i samråd for at besvare en række spørgsmål om udfasning af naturgas i Danmark.

Det fremgår blandt andet af besvarelsen, at ifølge Klimaaftalen fra 2022, skal regeringen senest i 2026 ”vende tilbage til ambitionerne om udfasning af gasfyr i 2035 og 100 procent grøn gas i 2030”.

Det var i forbindelse med indgåelsen af aftalen forventet, at der i 2026 er et bedre overblik i forhold til, hvor mange husstande og virksomheder, der er tilbage på gasnettet.

Tarifferne stiger
Ministeren understreger videre, at færre kunder på gasnettet betyder, at tarifferne for dem, der bliver tilbage, alt andet lige vil stige:

- Der er simpelthen færre til at betale regningen for at holde gasnettet kørende. Det kan i sammenhæng med øvrige initiativer potentielt blive en udfordring for konkurrenceevnen i den del af den danske industri, som har vanskeligt ved at omstille deres produktion til andet end gas, påpeger ministeren.

Prisen skal på bordet
Han oplyser senere, at hvis man ønsker at lukke grene af gasnettet for at mindske omkostningerne, skal man være opmærksom på, at det kan have betydning, om der eksempelvis ligger biogasproduktion, som sender gas ind via den konkrete gren i gasnettet:

- Det har selvfølgelig også betydning, om der ligger forsyningsvirksomheder i det område, der stadig har behov for gas i deres produktion. Endelig følger der en regning med, som kan se meget anderledes ud, end på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået.

- Prisen for husholdningerne, erhvervslivet og statskassen skal derfor frem på bordet i de forhandlinger, som vi skal i gang med i 2026, fortsætter Lars Aagaard.

95.000 har skrottet gasfyret
Han erkender, at ifølge aftalen skal der ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr i 2035.

Cirka 95.000 private gaskunder i Danmark har skrottet gasfyret siden begyndelsen af 2022:

- Det er mange, og den fælles indsats fra kommuner og Christiansborg har medvirket til, at det er sket hurtigere, end der ellers var udsigt til, oplyser ministeren.

230.000 færre gashusholdninger
Han nævner ligeledes, at det forventes, at der sker et markant fald i antal husholdninger med gasfyr - fra cirka 350.000 husholdninger med gasfyr i 2025 til knap 120.000 husholdninger i 2035.

Reduktionen af husholdninger med gasfyr skyldes blandt andet statslige tilskudsordninger til borgere, der afkobler sig fra gassystemet og for eksempel skifter til en varmepumpe eller til fjernvarme.

Desuden er statslige tilskudsordninger til energirenovering af boligen og grøn omstilling af erhvervet med til at reducere gasforbruget yderligere:

- Der er også indført en række afgifter, der alt andet lige gør det dyrere at bruge gas. Her tænker jeg på CO2-afgiften i grøn skattereform, og det nye europæiske kvotesystem, der fra 2027 lægger kvotebetaling på brændstof til opvarmning af bygninger og transport., lyder det videre.

EU koster gasforbrugere dyrt
I 2030 skønnes EU’s skatter at give en ekstra omkostning på cirka 1.500 kroner for et standardhus.

Sidst, men ikke mindst er andelen af biogas i det danske gassystem øget, og den udvikling skønnes at forsætte.

Det år, hvor produktionen af grøn gas overstiger forbruget af ledningsgas – skønnes at indtræffe i 2032.

Fra og med dette år skønnes der opgørelsesmæssigt dermed ikke at være en klimagevinst for Danmark ved at udfase gasforbruget yderligere, fastslår ministeren.

29/10 2025
  • Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    byggeri ›Arctic Endurance Hold 5 har blandt andet har udført opmålinger af fire store broer over vejtunnelrør og bortsprængt sten og klippestykker, der har været en torn i øjet på lokalsamfundet i årevis
  • Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    politik ›Boligsælgere risikerer uforskyldt millionregning årtier efter deres salg af bolig for noget, de IKKE er skyld i. Det vil justitsminister Nicolai Wammen ikke gøre noget ved
  • Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    politik ›Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) advarer mod, unfair konkurrence fra virksomheder, der undlader at registrere sig eller indberetter for lave emballagemængder
  • Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    politik ›De højere energipriser presser ifølge en række organisationer ikke mindst danske SMV'er. Men Erhvervspuljen, der har til formål at understøtte SMV'ernes investeringer i lavere energiregninger, er tom
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • 200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    politik ›Det gik stærkt, da Varmepumpepuljen åbnede i februar med 116,9 millioner kroner på kontoen. Ansøgningerne væltede ind, og den 11. maj var kassen tom og puljen blev lukket igen
  • Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    politik ›Gisselfeld Kloster påpeger over for Folketingets Transportudvalg, at projektet ikke er i overensstemmelse med EU’s Habitatdirektiv og Vandrammedirektiv
  • Stud i mag – cand intet

    Stud i mag – cand intet

    politik ›Næsten 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse. Særligt på Lolland-Falster og store dele af Sjælland er der mange studenter uden uddannelse, mens andelen er lav i Jylland, på Fyn og nord for København