Arbejdsgivere mangler respekt for skattefrie godtgørelser
I år skønner BDO at der vil blive udbetalt omkring 10 milliarder kroner i skattefrie godtgørelser til i underkanten af en million lønmodtagere
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Arbejdsgiveres mulighed for at udbetale skattefrie godtgørelser – kørepenge og diæter – har stor praktisk betydning..
Det forhold, at de mange penge kan udbetales uden skattetræk, betyder dog, at arbejdsgiverne ikke bare er forpligtede til, inden de udbetaler sådanne godtgørelser, at kontrollere grundlaget for udbetalingen – køresedler og rejsebilag – meget nøje.
De skal ifølge TEKNIQ også kunne dokumentere, at de har foretaget denne kontrol.
Kan hæfte for manglende skat
Er kontrolkravene ikke opfyldt kan det have alvorlige konsekvenser for både arbejdsgivere og lønmodtagere.
For det første pålægges arbejdsgiveren at indberette godtgørelserne til e-Indkomstregistret som yderligere løn (A-indkomst) for medarbejderne. Det betyder, at medarbejderne får en ny årsopgørelse med deraf følgende restskat.
Kan føre til ekstra skattekrav
For det andet rejser Skattestyrelsen ofte krav mod arbejdsgiveren om, at denne skal indbetale den ikke indeholdte kildeskat (AM-bidrag og A-skat) til Skattestyrelsen, idet arbejdsgiveren hæfter for denne.
I så fald kan arbejdsgiveren gøre regres mod medarbejderne – altså kræve refusion af den for dem betalte skat – hvis der kan findes frem til disse.
Gør arbejdsgiveren ikke sin regresmulighed gældende overfor medarbejderne, kan det føre til nye skattekrav.
Udgift kan IKKE trækkes fra i regnskabet
I visse tilfælde kan både skattekravet mod medarbejderne og hæftelseskravet mod arbejdsgiveren undgås, hvis arbejdsgiveren til Skattestyrelsen indbetaler et beløb svarende til 56 procent af de udbetalte godtgørelser. En udgift, som i givet fald ikke kan fratrækkes i virksomhedens skatteregnskab.
Det er en relativt dyr løsning, men sikrer arbejdsgiveren mod civile søgsmål fra medarbejderne, ligesom denne undgår den store administrative opgave med indberetning og regreskrav.
Polske chauffører blev dyrt bekendtskab
En afgørelse ved Landsskatteretten om en vognmand med mange polske chauffører viser, hvor galt det kan gå.
Virksomheden havde for årene 2018-2020 samlet udbetalt mere end 25 millioner kroner i skattefrie godtgørelser til sine chauffører, men kunne for den treårige periode kun fremlægge kørselsrapporter for omkring 14 dage.
Skattestyrelsen havde på den baggrund pålagt virksomheden at indberette alle godtgørelserne som A-indkomst og samtidig rejst krav om indbetaling af ikke-indeholdt kildeskat med et beløb på over 9,5 millioner kroner. En afgørelse som Landsskatteretten stadfæstede.
Tjek dine rutiner
Ifølge TEKNIQ mangler alt for mange arbejdsgivere respekt for reglerne og undervurderer betydningen af manglende kontrol.
Konsekvensen ved ikke at udøve den nødvendige kontrol er ikke bare, at Skattestyrelsen kræver beskatning af de godtgørelser, hvor kontrollen ikke er udført, men som udgangspunkt af samtlige udbetalte godtgørelser.
Dertil kommer, at Skattestyrelsen som standard går mindst går tre år tilbage, hvortil kommer det år, hvor kontrolsagen begynder.
TEKNIQ’s standardråd til virksomheder med væsentlige udbetalinger af skattefrie godtgørelser er derfor, at de mindst hvert tredje år gennemgår – eventuelt med ekstern bistand – deres rutiner til sikring af, at de overholder alle krav til kontrol af køresedler og rejsebilag.
