Bankrøveri med omvendt fortegnRenteudgifter inkl. bidrag til realkreditinstitutter (ikke-finansielle selskaber og personligt ejede virksomheder, mio. kr.)

Bankrøveri med omvendt fortegn

Bankgebyrer er eksploderet, og SMVdanmark opfordrer erhvervsministeren til at sikre øget gennemsigtighed og skærpet konkurrence

  • Af Dan Bjerring

Christiansborg

Normalt forbindes begrebet ”bankrøveri” med, at det er bankerne, der bliver røvet. Men en ny analyse fra SMVdanmark giver ”bankrøveri” en ny betydning, nemlig at det er bankerne, der optræder i ”røverrollen” over for ikke mindst de mindre virksomheder.

Det er især bankernes gebyrer, der er steget næsten 40 procent siden 2015, der optræder i ”skurkerollen”, mens renteudgifterne er fordoblet på få år.

Ifølge SMVdanmark lægger udviklingen hårdest pres på mindre virksomheder, som i forvejen har sværest ved at forhandle vilkår.

Stigende overskud

I mange år har bankerne ellers undskyldt de højere gebyrer med, at de var tvunget af nye regler til at skulle konsolidere sig, og at renteindtægterne/rentemarginalerne var for lave til, at bankerne kunne leve op til kravene.

Men de senere år har bankerne haft enorme overskud på regnskaberne, dels på grund af højere renteindtægter, men ikke mindst fordi deres gebyrindtægter er steget voldsomt.

Overstiger inflationen

Analysen fra SMVdanmark viser blandt andet, at virksomhedernes renteudgifter til realkredit er mere end fordoblet siden 2021, mens bankernes gebyrer er steget med knap 40 procent siden 2015.

Det er en udvikling, som langt overstiger udviklingen i inflationen i samme periode.

Ifølge Alexander Søndergaard, der er underdirektør i SMVdanmark, er der tale om en ”voldsom udvikling”, der især rammer de mindre virksomheder, som har mindre tid og færre muskler til at forhandle bedre vilkår sammenlignet med de store virksomheder.

Stor fortjeneste på rentemarginal

Virksomhederne betaler i gennemsnit 5,8 procent i rente på lån, men modtager kun 2,1 procent på indskud.

Det efterlader altså bankerne med store fortjenester og virksomhederne med milliardtab i renteindtægter.

Alexander Søndergaard kalder det “et klart tegn på, at konkurrencen i sektoren ikke fungerer, og at der mangler gennemsigtighed”.

I praksis betaler virksomhederne dyrt for at låne og får for lidt igen for deres opsparing:

- Det trækker penge væk fra investeringer og vækst, og i sidste ende svækker det hele Danmarks konkurrenceevne, siger han.

Fokus på overskud til aktionærer

Mange virksomheder oplever, at bankerne har et voldsomt fokus på at skabe overskud til deres aktionærer, frem for at være en hjælpende hånd eller et værktøj for virksomhederne og borgerne.

Sagt med andre ord, så lukrerer bankerne på, at borgere og virksomheder er tvunget til at bruge dem – og selv om det bliver dyrere, bliver servicen ikke ligefrem bedre - bare mere bureaukratisk og uigennemskueligt.

Erhvervsministeren må gribe ind

Alexander Søndergaard opfordrer til øget gennemsigtighed og skærpet konkurrence i bank- og realkreditsektoren:

- Hvis ikke bankerne selv ændrer kurs, må erhvervsministeren gribe ind og stille krav om øget gennemsigtighed og reel konkurrence. Det er nødvendigt, hvis ikke bankerne skal spænde ben for virksomhedernes muligheder for at foretage de nødvendige investeringer, sluttre han.

Fakta

• Bankgebyrer er steget med 38,6 procent siden 2015

• Rentemarginalen er høj: Virksomheder betaler 5,8 procent i rente og får 2,1 procent på indskud

• Renteudgifter til realkredit er mere end fordoblet siden 2021


4/1 2026
  • Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    byggeri ›Arctic Endurance Hold 5 har blandt andet har udført opmålinger af fire store broer over vejtunnelrør og bortsprængt sten og klippestykker, der har været en torn i øjet på lokalsamfundet i årevis
  • Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    politik ›Boligsælgere risikerer uforskyldt millionregning årtier efter deres salg af bolig for noget, de IKKE er skyld i. Det vil justitsminister Nicolai Wammen ikke gøre noget ved
  • Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    politik ›Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) advarer mod, unfair konkurrence fra virksomheder, der undlader at registrere sig eller indberetter for lave emballagemængder
  • Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    politik ›De højere energipriser presser ifølge en række organisationer ikke mindst danske SMV'er. Men Erhvervspuljen, der har til formål at understøtte SMV'ernes investeringer i lavere energiregninger, er tom
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • 200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    politik ›Det gik stærkt, da Varmepumpepuljen åbnede i februar med 116,9 millioner kroner på kontoen. Ansøgningerne væltede ind, og den 11. maj var kassen tom og puljen blev lukket igen
  • Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    politik ›Gisselfeld Kloster påpeger over for Folketingets Transportudvalg, at projektet ikke er i overensstemmelse med EU’s Habitatdirektiv og Vandrammedirektiv
  • Stud i mag – cand intet

    Stud i mag – cand intet

    politik ›Næsten 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse. Særligt på Lolland-Falster og store dele af Sjælland er der mange studenter uden uddannelse, mens andelen er lav i Jylland, på Fyn og nord for København