Efterslæb på vedligeholdelse i Helsingør på næsten 600 millioner
Byrådet i Helsingør har modtaget en redegørelse fra forvaltningen over manglende vedligeholdelse af kommunalt ejede bygninger
Af Dan Bjerring
591 millioner kroner, det er, hvad forvaltningen i Helsingør Kommune har opgjort vedligeholdelsesefterslæbet i kommunens bygninger til på nuværende tidspunkt.
Det fremgår af Byrådets dagsorden, hvor man har opgjort ”forskellen mellem den vedligeholdelsesstand, kommunens ejendomme bør have, og den faktiske tilstand, som følge af udskudt eller manglende vedligehold”.
På tagområdet er det nuværende vedligeholdelsesefterslæb på tage er opgjort til cirka 56 millioner kroner.
Stiger til 245 millioner kroner i 2035
Efterslæbet forventes at stige til cirka 154 millioner kroner i 2030 og cirka 245 millioner kroner i 2035, hvis der ikke gennemføres en systematisk genopretning.
Størstedelen af kommunens ejendomme er mere end 40 år gamle. Tagene er løbende blevet kontrolleret og repareret efter behov, men der er en naturlig levetid for tage, som i mange tilfælde nu er nået.
Flere tage er således i en stand, hvor yderligere reparationer ikke længere er tilstrækkelige. Konsekvenserne ses allerede i form af utætte og porøse tage med betydelig risiko for følgeskader på andre bygningsdele.
Ekstraordinært stort slid
Vedligeholdelsesefterslæbet for vinduer og døre er aktuelt opgjort til cirka 25 millioner kroner. Det forventes at stige til cirka 55 millioner kroner i 2030 og cirka 64 millioner kroner i 2035.
Der er et ekstraordinært stort slid på vinduer og døre i mange kommunale ejendomme som følge af høj daglig aktivitet, særligt på skoler og dagtilbud. Den intensive brug kombineret med manglende systematisk vedligeholdelse gennem en årrække har medført, at mange vinduer og døre er i dårlig stand.
Konsekvenserne omfatter dårlige energiforhold, løstsiddende vinduer, vandindtrængning og deraf følgende følgeskader på øvrige bygningsdele.
Brug for omfattende genopretning
Efterslæbet på facader er opgjort til cirka 79 millioner kroner og forventes at stige til cirka 114 millioner kroner i 2030 og cirka 125 millioner kroner i 2035.
Facaderne har gennem årene været genstand for løbende reparationer, men mange bygninger står nu over for et behov for mere omfattende genopretning. Den nuværende stand indebærer en øget risiko for frostsprængninger og vandindtrængning, som kan forværre bygningernes samlede tilstand.
Efterslæb på belysning
Der er desuden et vedligeholdelsesefterslæb for belysning på cirka 113 millioner kroner.
”Varme- og vandinstallationer” har et efterslæb på cirka 98 millioner kroner, samt for ”kloak og dræn” på cirka 98 millioner kroner.
Efterslæbet på ventilationsanlæg er opgjort til cirka 79 millioner kroner og for bygningsautomatik er opgjort til cirka 36 millioner kroner.
Sidst, men ikke mindst, er vedligeholdelsesefterslæbet for sikring opgjort til cirka 7 millioner kroner og forventes at stige til cirka 39 millioner kroner i 2035.
