EU tiltvinger sig magt over det danske arbejdsmarked

Det kom som en overraskelse, at EU-Domstolen vendte tommelen nedad for det danske annullationssøgsmål om Mindstelønsdirektivet

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Fra alle sider var det ventet, at Danmark ville vinde sagen ved EU-domstolen om at dømme EU’s Mindstelønsdirektiv ulovligt i henhold til EU-traktaten.

I januar kom der nemlig en indstilling fra generaladvokaten, der gav Danmark ret i klagen, men den valgte EU-Domstolen altså at sidde overhørig.

Det fremgår dog af dommen, at dele af direktivet skal annulleres, men det åbner på længere sigt for, at blandt andre EU-Parlamentet med støtte fra en aktivistisk domstol kan blande sig i den danske arbejdsmarkedsmodel.

Direktivet går for langt
EU-Domstolen har dog i første omgang slået fast, at Mindstelønsdirektivet går for langt i forhold til EU’s kompetence til at regulere løn.

Det drejer sig om de dele af direktivet, som sætter kriterier for fastsættelsen af mindstelønninger i lande med lovbestemte mindstelønninger. De pågældende bestemmelser skal annulleres, mens resten af direktivet opretholdes.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) kalde dommen for ”en halv sejr” for, at lønfastsættelsen i Danmark skal overlades til arbejdsmarkedets parter.

Skuffelse i fagbevægelsen
Der er skuffelse i fagbevægelsen over resultatet af EU-dommen. Formanden for 3F, Henning Overgaard kalder det ”uforståeligt”, at man på den ene side har vedtaget i EU’s traktater, at EU ikke må lovgive om løndannelse og overenskomstdækningsgrad.

Men på den anden side vælger man at gøre det alligevel:

- Det er en virkelig uheldig glidebane. Vi har i den danske fagbevægelse vist, at det betaler sig at kæmpe for den danske model, siger Henning Overgaard.