Folkeskolens moderne pædagogik har totalt slået fejl
Næsten 20 procent af de voksne står efterladt af en folkeskole, der ikke har formået at lære de dem de mest nødvendige læse- og regnefærdigheder
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det har i mange år i mange byggevirksomheder været et problem, at mange unge lærlinge mangler de mest basale færdigheder i regning og dansk. De læser dårligt, og de magter ikke selv de mest simple regneopgaver.
Nu viser den seneste internationale undersøgelse, at 18 procent – næsten hver femte - af de voksne danskere har et lavt færdighedsniveau i læsning, mens det gælder 17 procent i regning.
Det svarer til henholdsvis cirka 667.000 og 620.000 personer og er højere andele end i Norge, Sverige og Finland. Det er ofte de samme personer, der har et lavt færdighedsniveau i læsning og regning.
I alt har ca. 550.000 voksne både læse- og regnefærdigheder på et lavt niveau.
Efterlyser massiv indsats
Tallene ryster forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, der efterlyser en massiv indsats med tilbud til både voksne ordblinde og voksne med sparsomme færdigheder:
- Det er en skandale, at over 600.000 voksne danskere kun kan læse korte og simple afsnit i en tekst og har basale dårlige færdigheder i både regning og læsning. Det er dybt pinligt, at så mange danskere på arbejdsmarkedet stadig ikke kan læse og skrive.
- Og det er stærkt bekymrende, at det især gælder ufaglærte og ældre. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt i et moderne velfærdssamfund, siger han.
Let tilgængelige tilbud
3F vil have regeringen til at tage undersøgelsens tal meget alvorligt og ønsker, at tilbuddene om at forbedre de basale færdigheder for voksne skal være attraktive og fleksible:
- Tilbuddene skal være lettilgængelige og det kan ikke nytte noget, at folk skal gå ned i hverken indtægt eller arbejdstid eller rejse rundt efter kurser. Det er selvfølgelig helt essentielt for et fortsat konkurrencedygtigt samfund som Danmark, at arbejdskraften kan læse, skrive og regne.
- Det er jo en forudsætning i dag og ikke mindst i fremtiden, at man i alle jobs kan kommunikere på skrift. Ikke mindst med digitaliseringen af vores samfund bliver kravene kun større, siger Søren Heisel.
Dybt bekymrende
Undersøgelsen viser også, at der er en stor ulighed i danskernes færdigheder.
Læsefærdighederne er de seneste ti år steget for personer med det højeste uddannelsesniveau, mens læsefærdighederne for personer med lavere uddannelsesniveauer ikke har ændret sig nævneværdigt i fra 2011 til 2022.
- Det er dybt bekymrende og med til at skabe større ulighed i vores samfund. Vi skal gøre meget mere for de voksne. De skal have den nødvendige efteruddannelse.
- Men jeg mener også, at vi skal sætte en stoppe for, at vores folkeskole efter 10 år afleverer elever, som ikke kan læse, skrive og regne eller er blevet screenet som ordblinde og fået den nødvendige hjælp. Grundskolen har en kæmpe udfordring på dette område, slutter Søren Heisel.