Italiensk entreprenør overtræder igen og igen ArbejdsmiljølovenStorstrømsbroen har modtaget flest strakspåbud

Italiensk entreprenør overtræder igen og igen Arbejdsmiljøloven

Itinera har på et enkelt år fået 124 strakspåbud – deraf 75 ”med betydelig fare" på tre byggepladser. Værst står det til på Storstrømsbroen

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det fremgår af et svar fra den nye beskæftigelsesminister, Kaare Dybvad Bek (S), til Victoria Velasquez fra Enhedslisten, at den italienske entreprenørvirksomhed, Itinera i perioden juni 2024 til juni 2025 har fået i alt 124 strakspåbud af Arbejdstilsynet.

De er fordelt på tre byggerier - Storstrømsbroen (49 heraf 35 ”med betydelig fare”), universitetshospitalet i Køge (53 heraf 29 med ”betydelig fare”) og universitetshospitalet i Odense (22 heraf 11 ”med betydelig fare)

Uacceptabelt
Kaare Dybvad Bek kalder dette ”uacceptabelt”, at virksomheder igen og igen demonstrerer, at de ikke har styr på arbejdsmiljøet, og at de ikke respekterer lovgivningen:

- Arbejdstilsynet får med de nye regler om entreprenørstop et ekstra værktøj, der kan anvendes på de byggepladser, hvor der til trods for, at Arbejdstilsynet har afgivet adskillige påbud om alvorlige forhold, bliver ved med at ske alvorlige overtrædelser af Arbejdsmiljøloven, påpeger ministeren.

Imidlertid er reglerne om entreprenørstop endnu ikke trådt i kraft. Det sker først ved næste årsskifte.

Entreprenørstop kan fungere som motivation
Ministeren understreger på den baggrund, at det er vanskeligt at svare på, om de pågældende byggepladser ville have fået et entreprenørstop.

Han forventer blandt andet reglerne om entreprenørstop i sig selv kan have en påvirkning på virksomhedernes adfærd.

Han oplyser desuden, at Arbejdstilsynet på det seneste har gennemført intensiverede tilsyn på udvalgte byggepladser med udgangspunkt i en række kriterier:

- Reglerne om intensiveret tilsyn og entreprenørstop tager udgangspunkt i den enkelte byggeplads. Antallet af reaktioner til virksomhederne på byggepladsen danner således grundlag for Arbejdstilsynets intensivering af tilsynet, varsel og påbud om entreprenørstop, noterer Kaare Dybvad Bek

Gælder kun for én byggeplads
Men har en virksomhed fået påbud på en anden byggeplads, regnes de IKKE med i opgørelsen:

- De omtalte pladser har dog ikke levet op til de kriterier, Arbejdstilsynet anvender i udtaget til intensiveret tilsyn. På alle pladser er der i stedet gennemført et såkaldt SDI-tilsyn, som retter sig mod udvalgte, store infrastruktur- og byggeprojekter med en anlægssum på mindst ½ milliard kroner, oplyser beskæftigelsesministeren.

Hyppige besøg
SDI-tilsynsmetoden indebærer hyppige besøg af Arbejdstilsynet, som følger projekterne tæt fra begyndelsen til slutningen.

Kriterierne for, at Arbejdstilsynet intensiverer sit tilsyn med en byggeplads, er, at Arbejdstilsynet ved de seneste to tilsynsbesøg på byggepladsen inden for to måneder har afgivet mindst 5-10 ”strakspåbud med betydelig fare” til mindst to virksomheder på byggepladsen.

Intervallet mellem 5-10 strakspåbud, afhænger af byggepladsens størrelse:

- Da alle de nævnte byggepladser, som virksomheden Itinera er på, er store byggepladser, skal de ligge i det øverste del af intervallet på 5-10 påbud for at blive udtaget til intensiveret tilsyn, skriver beskæftigelsesministeren.

Effektivt værltøj
Byggeriet af Storstrømsbroen er fordelt på fire byggepladser. Den ene byggeplads er en fabrik, hvor der støbes elementer til broen, den anden er landfæstet på Sjælland, mens den tredje er landfæstet på Falster. Den fjerde er selve broforbindelsen over vandet.

- Jeg forventer, at Itinera retter op på forholdene. Jeg ser frem til, at reglerne om entreprenørstop træder i kraft og kan bidrage til at mindske social dumping og for bedre arbejdsmiljøet på byggepladserne.

- Jeg er i den forbindelse meget optaget af, at reglerne om entreprenørstop bliver et effektivt værktøj til at gribe ind over for de virksomheder, der gentagne gange laver alvorlige overtrædelser af Arbejdsmiljøloven, slutter Kaare Dybvad Bek.

25/9 2025
  • Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    byggeri ›Arctic Endurance Hold 5 har blandt andet har udført opmålinger af fire store broer over vejtunnelrør og bortsprængt sten og klippestykker, der har været en torn i øjet på lokalsamfundet i årevis
  • Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    politik ›Boligsælgere risikerer uforskyldt millionregning årtier efter deres salg af bolig for noget, de IKKE er skyld i. Det vil justitsminister Nicolai Wammen ikke gøre noget ved
  • Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    politik ›Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) advarer mod, unfair konkurrence fra virksomheder, der undlader at registrere sig eller indberetter for lave emballagemængder
  • Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    politik ›De højere energipriser presser ifølge en række organisationer ikke mindst danske SMV'er. Men Erhvervspuljen, der har til formål at understøtte SMV'ernes investeringer i lavere energiregninger, er tom
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • 200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    politik ›Det gik stærkt, da Varmepumpepuljen åbnede i februar med 116,9 millioner kroner på kontoen. Ansøgningerne væltede ind, og den 11. maj var kassen tom og puljen blev lukket igen
  • Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    politik ›Gisselfeld Kloster påpeger over for Folketingets Transportudvalg, at projektet ikke er i overensstemmelse med EU’s Habitatdirektiv og Vandrammedirektiv
  • Stud i mag – cand intet

    Stud i mag – cand intet

    politik ›Næsten 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse. Særligt på Lolland-Falster og store dele af Sjælland er der mange studenter uden uddannelse, mens andelen er lav i Jylland, på Fyn og nord for København