Kommuner bryder bevidst loven om parkeringsafgifter

Forbrugere og virksomheder i de store byer, der skal bruge en håndværker, må regne med ud over arbejdsløn og materialeudgifter at skulle bidrage med et betragteligt beløb til parkering

Af Dan Bjerring

Ifølge FDM’s årlige undersøgelse har kommunernes indtægter fra betalingsparkering, beboerlicenser og p-afgifter passeret én milliard kroner og slår igen rekord. På 10 år er kommunernes p-indtægter vokset med knap 300 millioner kroner.

Problemet er dog ifølge FDM samtidig, at flere kommuner indfører ulovlig betalingsparkering

København er den største betalingsskurk
Københavns er topscorer med næsten 650 millioner kroner i p-indtægter, mens Aarhus, Frederiksberg og Aalborg ligger på de næste pladser. Rundt regnet kommer tre fjerdedele af bruttoindtægterne fra betalingsparkering, mens den sidste fjerdedel kommer fra parkeringskontrol.

Chefkonsulent i FDM Dennis Lange, påpeger, at der er tale om indtægter, som bruges til at betale udgifter, der intet har med bilister eller infrastruktur at gøre.

Imidlertid må kommuner kun må indføre betalingsparkering til adfærdsregulerende formål, altså alene for at begrænse antallet af biler i byen.

Strammer betalingsskruen
Af de over én milliard kroner kommer knap 800 millioner kroner fra betalingsparkering og beboerlicenser, mens næsten 290 millioner kroner kommer fra parkeringsafgifter.

Bornholms Regionskommune har to gange forsøgt at indføre betalingsparkering med det formål at få et provenu, og sidste år indførte Helsingør Kommune betalingsparkering for at hente ekstra penge til kommunekassen.

Også Silkeborg Kommune vil udvide sin betalingsordning med den begrundelse, at der er brug for flere indtægter:

- Det er et ulovligt formål. Vi har tidligere efterlyst, at man mindskede kommunernes incitament til at stramme parkeringsskruen. Det viser eksemplerne, at der er behov for, siger Dennis Lange.

Bryder helt bevidst loven
Han mener, at de seneste års eksempler på kommuner, der åbenlyst og uden blusel bryder loven, rejser spørgsmålet, om kommunerne overhovedet skal have lov til at have betalingsparkering:

- Det står i hvert fald klart, at den nuværende model efterlader for stor fristelse for flere kommuner til at bruge betalingsparkering som finansieringskilde i strid med reglerne, siger Dennis Lange.

FDM har indbragt Helsingør Kommunes betalingsordning for Ankestyrelsen, som i øjeblikket behandler sagen. 57 kommuner har i dag parkeringskontrol og 25 betalingsparkering.