Lærlinge får bedre muligheder for at bruge skolehjem
Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil hæve kvaliteten på erhvervsuddannelserne med trecifret millionbeløb. Adgang til skolehjem på erhvervsuddannelser sænkes fra fem – til tre kvarters transport
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Regeringen vil bruge 660 millioner kroner årligt fra 2030 til en styrkelse af erhvervsuddannelserne.
Udspillet indeholder blandt andet konkrete forslag til at styrke undervisernes kompetencer, skabe bedre sammenhæng mellem perioder i skole og oplæring og ambitioner om, at flere elever tager en del af deres erhvervsuddannelse i udlandet.
40 procent falder fra
Langt de fleste af eleverne på landets erhvervsskoler trives, og kun tre procent af nyuddannede faglærte står uden job.
Problemet opstår tidligt i uddannelserne, hvor 40 procent af eleverne falder fra, ligesom antallet af elever på erhvervsuddannelserne er faldet kraftigt de seneste ti år.
Med udspillet vil regeringen derfor sikre, at flere søger en erhvervsuddannelse, og at færre falder fra undervejs.
Bedre sammenhæng mellem skole og praktik
Der er mange forskellige årsager til frafaldet på tværs af de 101 erhvervsuddannelser, blandt andet at elevernes alder spænder bredt, og det stiller meget forskellige krav til eleverne at uddanne sig til de forskellige fag.
Derfor vil regeringen bruge 260 millioner kroner fra 2025 - stigende til 400 millioner kroner i 2030 og 330 millioner kroner varigt fra 2033 og frem - til skolerne uden bindinger.
Midlerne skal for eksempel anvendes til at skabe bedre sammenhæng mellem undervisningen på skolerne og praktik i en virksomhed.
Skal besøge eleverne i praktikvirksomhed
Der er også forslag om, at erhvervsskolerne forpligtes til at besøge eleverne i deres oplæringsvirksomhed, og at ansvaret for at følge op på samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden om den enkelte elev entydigt placeres hos skolerne.
Det skal sikre en større sammenhæng og bedre støtte for eleverne, der i løbet af deres uddannelse veksler mellem perioder på skolen og oplæring i en virksomhed.
Det er også ambitionen, at andelen af elever og lærlinge, der tager en del af deres erhvervsuddannelse i udlandet, femdobles frem mod 2035.
Mindre afstandskrav
Forslaget får opbakning fra 3F, hvor forbundssekretær Søren Heisel især fremhæver forslaget om større adgang til skolehjem.
Regeringen foreslår, at adgangen til skolehjem på erhvervsuddannelserne nedsættes fra et krav om fem kvarters transport til skolen til et krav på tre kvarters transport. I dag har 48 procent af eleverne længere end tre kvarters transport til deres erhvervsskole:
- Jeg tror, at vi kan få flere unge til at begynde på en erhvervsuddannelse, hvis vi skaber spændende og attraktive erhvervskollegier.
- Det er på tide, og en unik mulighed for at få gjort op med den gammeldags betegnelse ”skolehjem” og ændre opfattelsen af dem til at være et moderne, attraktivt og fagligt trækplaster for de unge, siger Søren Heisel.
Savner trepart om lærepladser
3F havde dog vi håbet, at regeringen også havde et initiativ til en trepart om flere lærepladser med i pakken:
- Manglen på lærepladser er nemlig også en del af årsagen til det nuværende høje frafald på erhvervsuddannelserne. Og vi når på ingen måde vores fælles aftale om mange flere lærepladser som det ser ud nu.
- Vi håber, at regeringen følger udspillet op med en invitation til en trepart om lærepladser, siger Søren Heisel.’
Ikke bare smøre leverpostejen tyndt ud
Der er også opbakning til forslaget fra arbejdsgiverne i TEKNIQ, der har ”svært ved at få armene ned”:
- Regeringen vil investere ekstra i erhvervsuddannelserne. Der er hårdt brug for det. Vi skal sikre den grønne omstilling og holde dansk erhvervsliv i førertrøjen i en stærkt omskiftelig verden, og det kræver, at ressourcerne bliver prioriteret der, hvor de gør mest gavn, siger Maria Schougaard Berntsen, som er underdirektør i TEKNIQ.
Hun peger ikke mindst på behovet for et stort kvalitetsløft:
- Teknologien buldrer derudaf, og eleverne træder ikke ind ad døren til en skole med slidte møbler og forældet produktionsudstyr i værkstedet. Med det permanente taxameterløft hviler ansvaret også på skolerne. Så de skal prioritere - ikke bare smøre leverpostejen tyndt ud, siger hun.
