Ministeren: Landsbyggefondens støttesystem er effektivtSocial- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil

Ministeren: Landsbyggefondens støttesystem er effektivt

Regeringen vil ikke lade Landsbyggefonden støtte renoveringsindsatsen i de almene boliger med mere, end det allerede er besluttet

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti har spurgt social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil, hvordan hun vil sikre, at de store renoveringer i almene boligforeninger ’ikke fører til uoverkommelige huslejestigninger’.

Han opfordrer desuden ministeren til at øge Landsbyggefondens bidrag til større renoveringsprojekter, så at den økonomiske byrde for beboerne bliver mindre.

Ministeren understreger, at mange lejere bor i almene boliger, der har behov for at blive renoveret, og at renoveringsindsatsen er med til at sikre gode, sunde og tidssvarende boliger, ’der er konkurrencedygtige over for en bred kreds af boligsøgende’.

Aftale sikrer renoveringsindsats
Hun noterer videre, at de boligpolitiske aftaler om Landsbyggefondens rammer, herunder senest Grøn boligaftale 2020, er vedtaget af et bredt politisk flertal med rammer frem til og med 2026, er med til at sikre den nødvendige renoveringsindsats:

- Jeg finder generelt, at Landsbyggefondens støttesystem er effektivt og understøtter den almene boligsektors formål.

- Det er ikke min vurdering, at der er behov for yderligere ændringer heri, lyder svaret fra social- og boligministeren.

Beboerne skal godkende projekterne
Hun understreger desuden, at det er de almene boligorganisationer, der som led i driften vurderer, om der er behov for moderniserings- og forbedringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder eller udbedring af byggeskader:

Der må ikke henlægges beløb over huslejen til disse aktiviteter, og arbejderne finansieres af afdelingen. De nævnte arbejder og aktiviteter - og de dermed forbundne lejeforhøjelser - skal godkendes af beboerne på et afdelingsmøde eller eventuelt ved en urafstemning i afdelingen.

Efter gældende regler skal ansøgning om godkendelse af lejeforhøjelser, som følge af de nævnte arbejder og aktiviteter, indsendes til kommunalbestyrelsen, inden arbejdet igangsættes, forklarer ministeren.

Ingen behov for yderligere regulering
Hvis lejeforhøjelsen inden for et regnskabsår ikke overstiger fem procent af lejen, kan forhøjelsen gennemføres uden kommunalbestyrelsens godkendelse.

Kommunalbestyrelsen skal ved sin godkendelse blandt andet vurdere, om boligen fortsat kan tjene sit formål, som almene boliger, set i forhold til det øvrige boligudbud i kommunen:

- Jeg har tillid til, at beboerne, boligorganisationer og kommuner i samarbejde kan foretage de nødvendige vurderinger af renoveringsbehov og de dermed forbundne lejeforhøjelser. Jeg finder ikke behov for yderligere regulering på området, slutter Pernille Rosenkrantz-Theil.

26/3 2024
  • Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    byggeri ›Arctic Endurance Hold 5 har blandt andet har udført opmålinger af fire store broer over vejtunnelrør og bortsprængt sten og klippestykker, der har været en torn i øjet på lokalsamfundet i årevis
  • Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    politik ›Boligsælgere risikerer uforskyldt millionregning årtier efter deres salg af bolig for noget, de IKKE er skyld i. Det vil justitsminister Nicolai Wammen ikke gøre noget ved
  • Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    politik ›Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) advarer mod, unfair konkurrence fra virksomheder, der undlader at registrere sig eller indberetter for lave emballagemængder
  • Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    politik ›De højere energipriser presser ifølge en række organisationer ikke mindst danske SMV'er. Men Erhvervspuljen, der har til formål at understøtte SMV'ernes investeringer i lavere energiregninger, er tom
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • 200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    politik ›Det gik stærkt, da Varmepumpepuljen åbnede i februar med 116,9 millioner kroner på kontoen. Ansøgningerne væltede ind, og den 11. maj var kassen tom og puljen blev lukket igen
  • Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    politik ›Gisselfeld Kloster påpeger over for Folketingets Transportudvalg, at projektet ikke er i overensstemmelse med EU’s Habitatdirektiv og Vandrammedirektiv
  • Stud i mag – cand intet

    Stud i mag – cand intet

    politik ›Næsten 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse. Særligt på Lolland-Falster og store dele af Sjælland er der mange studenter uden uddannelse, mens andelen er lav i Jylland, på Fyn og nord for København