Ministeren: Landsbyggefondens støttesystem er effektivt
Regeringen vil ikke lade Landsbyggefonden støtte renoveringsindsatsen i de almene boliger med mere, end det allerede er besluttet
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti har spurgt social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil, hvordan hun vil sikre, at de store renoveringer i almene boligforeninger ’ikke fører til uoverkommelige huslejestigninger’.
Han opfordrer desuden ministeren til at øge Landsbyggefondens bidrag til større renoveringsprojekter, så at den økonomiske byrde for beboerne bliver mindre.
Ministeren understreger, at mange lejere bor i almene boliger, der har behov for at blive renoveret, og at renoveringsindsatsen er med til at sikre gode, sunde og tidssvarende boliger, ’der er konkurrencedygtige over for en bred kreds af boligsøgende’.
Aftale sikrer renoveringsindsats
Hun noterer videre, at de boligpolitiske aftaler om Landsbyggefondens rammer, herunder senest Grøn boligaftale 2020, er vedtaget af et bredt politisk flertal med rammer frem til og med 2026, er med til at sikre den nødvendige renoveringsindsats:
- Jeg finder generelt, at Landsbyggefondens støttesystem er effektivt og understøtter den almene boligsektors formål.
- Det er ikke min vurdering, at der er behov for yderligere ændringer heri, lyder svaret fra social- og boligministeren.
Beboerne skal godkende projekterne
Hun understreger desuden, at det er de almene boligorganisationer, der som led i driften vurderer, om der er behov for moderniserings- og forbedringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder eller udbedring af byggeskader:
Der må ikke henlægges beløb over huslejen til disse aktiviteter, og arbejderne finansieres af afdelingen. De nævnte arbejder og aktiviteter - og de dermed forbundne lejeforhøjelser - skal godkendes af beboerne på et afdelingsmøde eller eventuelt ved en urafstemning i afdelingen.
Efter gældende regler skal ansøgning om godkendelse af lejeforhøjelser, som følge af de nævnte arbejder og aktiviteter, indsendes til kommunalbestyrelsen, inden arbejdet igangsættes, forklarer ministeren.
Ingen behov for yderligere regulering
Hvis lejeforhøjelsen inden for et regnskabsår ikke overstiger fem procent af lejen, kan forhøjelsen gennemføres uden kommunalbestyrelsens godkendelse.
Kommunalbestyrelsen skal ved sin godkendelse blandt andet vurdere, om boligen fortsat kan tjene sit formål, som almene boliger, set i forhold til det øvrige boligudbud i kommunen:
- Jeg har tillid til, at beboerne, boligorganisationer og kommuner i samarbejde kan foretage de nødvendige vurderinger af renoveringsbehov og de dermed forbundne lejeforhøjelser. Jeg finder ikke behov for yderligere regulering på området, slutter Pernille Rosenkrantz-Theil.
