Regeringen afviser kædeansvar
Folketinget har behandlet et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at indføre kædeansvar i Danmark, hvor hovedentreprenører hæfter for eksempelvis social dumping blandt deres underentreprenører
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Enhedslistens ordfører på forslaget, Victoria Velasquez henviste blandet andet til, at der var flere end 250 underentreprenører og 250 entreprenører på et stort byggeri, som blev lavet for offentlige skattekroner i Danmark.
På den pågældende arbejdsplads skete blandt andet nogle alvorlige arbejdsulykker med tab af menneskeliv.
Opskrift på at lægge ansvaret fra sig
Victoria Velasquez understregede, at man i andre lande omkring os, som vi sammenligner os med, har stillet krav om, at der skal være en regel om det maksimale antal af underentreprenører:
- Når der eksempelvis er 250, så er det jo det samme som en opskrift på en uendelig perlerække af muligheder for at kunne lægge ansvaret fra sig.
- Det, der faktisk er problemet, er, at der er mange steder, hvor vi ikke ser, at der er et kædeansvar, heller ikke selv om det er vores skattekroner, der bliver brugt til at få lavet arbejdet.
- Det er ikke er muligt at holde hovedentreprenøren ansvarlig, sagde hun blandt andet.
Tilbageholdende Socialdemokrati
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) anerkendte på regeringens vegne Enhedslistens intention med beslutningsforslaget, men slog samtidig fast, at Socialdemokratiet, ligesom ved tidligere debatter om det samme emne, ’er tilbageholdende med at bakke op om, at lovgive om det i Folketingssalen’.
Hun pegede på, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab siger, at de ikke ønsker det.
Beskæftigelsesministeren fremhævede derefter de mange andre initiativer mod social dumping, der er gennemført og på vej:
- Kravet om et kædeansvar ved lov i Folketinget er udfordret af, hvordan vores arbejdsmarkeds parter også opfatter den danske model. Hvad det er, der skal lovgives om, og hvad der ikke skal lovgives om. Her ønsker de ikke lovgivning, sagde ministeren.
Udstationeringsfonden
Hun pegede videre på Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der blev etableret i 2016 som et dansk alternativ til kædeansvar for løn for udstationerede lønmodtagere.
Det er en ordning, der sikrer udstationerede lønmodtageres lønkrav ved arbejde i Danmark, hvis det er fastslået fagretligt:
- Det er jo én vej til, at den enkelte udstationerede lønmodtager ikke selv skal tage kampen op mod sin arbejdsgiver og stå i en meget svær kamp, hvor man ofte bliver den lille, sagde Ane Halsboe-Jørgensen.
Lønregulering er et nationalt anliggende
Hun konstaterede, at Danmark altså allerede har en ordning, som sikrer overenskomstaftalte lønvilkår for udstationerede lønmodtagere, og som samtidig understøtter den danske arbejdsmarkedsmodel:
'
- Regeringen er ikke enig i Europa-Kommissionens vurdering af, at fonden ikke overholder EU-retten. Regeringen er heller ikke enig med Enhedslisten i, at Danmark i medfør af EU-retten er forpligtet til at indføre kædeansvar for løn.
- Faktisk er vi meget optaget af, at det, at regulere løn, forbliver et nationalt anliggende. Det er jo også derfor, vi har lagt mange kræfter ind i annullationssøgsmålet ved EU-Domstolen, slog ministeren fast.
