Stor sejr for Danmarks iværksættere

Stor sejr for Danmarks iværksættere

Folketinget vedtog inden juleferien en lov, der giver erhvervsdrivende ret til at få en konto i banken

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det er ifølge SMVdanmark en kæmpe sejr for iværksætteriet i Danmark, når værksættere nu kan bruge tiden på at udvikle deres virksomhed i stedet for at bruge den på at kæmpe for at få en bankkonto.

Mange iværksættere bruger i dag måneder på at få en basal indlånskonto, og det forsinker mange af dem i deres udvikling. Nogle må helt opgive at drive virksomhed.

Hver 10. iværksætter kæmper
I 2021 gennemførte SMVdanmark en analyse, som viste, at flere end hver 10. Iværksætter har kæmpet med at få en erhvervskonto.

Der bliver stiftet godt 30.000 nye virksomheder hvert år, og Kasper Munk Rasmussen, som er ansvarlig for iværksætterpolitik i SMVdanmark, forklarer, at mange iværksættere har oplevet store udfordringer med at få en basal bankkonto, som de kan sætte deres indtjening ind på:

Sejr for iværksætteriet
- Nu kan de i stedet bruge tiden på rent faktisk at skabe indtjeningen. Det er virkelig positivt og en stor sejr for iværksætteriet i Danmark, siger han.

Ifølge Kasper Munk Rasmussen er en erhvervskonto lige så vigtig for den selvstændige som el, vand og internet:

- Du kan ikke drive virksomhed uden, siger han.

SMVdanmark ser især frem til, at banker ikke længere kan stille krav om, at erhvervsdrivende flytter hele deres bankengagement - inklusive privatøkonomi - til en bank for at få en erhvervskonto, og at banker ikke kan stille ublu og ikke-relevante krav til de erhvervsdrivende.

Djævel ligger i detaljen
- Djævlen ligger i detaljen, og jeg er lykkelig over, at SMV’ernes stemme er blevet hørt, så vi faktisk får en lov, der effektivt vil gøre en forskel. Blandt andet indebærer loven, at banker fremover skal give et svar senest 10 dage efter de har modtaget en ansøgning og relevant dokumentation.

- I dag er der intet loft, og mange venter derfor i månedsvis. Der bliver også sat et loft over prisen, så bankerne ikke kan bruge prisen til at holde erhvervskunder ude. Og bankerne skal give et skriftligt svar. De må kun bruge saglige grunde til at sige nej,” siger Kasper Munk Rasmussen.

Lovgivningen giver fortsat bankerne ret til at sige nej, men kun i særlige tilfælde som eksempelvis mistanke om hvidvask eller økonomisk kriminalitet.

Krav til erhvervskonto
Den nye lov giver ret til en basal betalingskonto, hvor det er mulighed at indsætte midler. Den giver ikke automatisk ret til kredit eller lån.

Det vil kun være muligt at indsætte op til 20.000 kroner i kontanter pr. måned medmindre andet er aftalt med banken.

Ret til erhvervskonto gælder ikke for de virksomheder, der i forvejen har en erhvervskonto.

Retten til erhvervskonto vil kun omfatte de største banker, de såkaldt systemisk vigtige banker.

Det er Sydbank, Spar Nord, Nykredit, Arbejdernes Landsbank, Jyske Bank, Danske Bank og Nordea.

22/12 2024
  • Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    byggeri ›Arctic Endurance Hold 5 har blandt andet har udført opmålinger af fire store broer over vejtunnelrør og bortsprængt sten og klippestykker, der har været en torn i øjet på lokalsamfundet i årevis
  • Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    politik ›Boligsælgere risikerer uforskyldt millionregning årtier efter deres salg af bolig for noget, de IKKE er skyld i. Det vil justitsminister Nicolai Wammen ikke gøre noget ved
  • Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    politik ›Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) advarer mod, unfair konkurrence fra virksomheder, der undlader at registrere sig eller indberetter for lave emballagemængder
  • Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    politik ›De højere energipriser presser ifølge en række organisationer ikke mindst danske SMV'er. Men Erhvervspuljen, der har til formål at understøtte SMV'ernes investeringer i lavere energiregninger, er tom
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • 200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    politik ›Det gik stærkt, da Varmepumpepuljen åbnede i februar med 116,9 millioner kroner på kontoen. Ansøgningerne væltede ind, og den 11. maj var kassen tom og puljen blev lukket igen
  • Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    politik ›Gisselfeld Kloster påpeger over for Folketingets Transportudvalg, at projektet ikke er i overensstemmelse med EU’s Habitatdirektiv og Vandrammedirektiv
  • Stud i mag – cand intet

    Stud i mag – cand intet

    politik ›Næsten 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse. Særligt på Lolland-Falster og store dele af Sjælland er der mange studenter uden uddannelse, mens andelen er lav i Jylland, på Fyn og nord for København