Svag projektledelse og svigtende byggeledelse i Niels Bohr byggeriet

Det fremgår af en ny rapport over skandalebyggeriet Niels Bohr Bygningen, at de voldsomme budgetoverskridelser ikke kan henføres til en enkelt årsag. Budgettet steg fra 2,1 milliarder kroner til 5,2 milliarder kroner

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Ifølge rapporten var det en lang række sammenfiltrede årsager, som tilsammen forstærkede hinanden og gjorde, at det gik, som det gik.

En af årsagerne er et ”meget ambitiøst, men underbudgetteret, byggeprogram, og en anden er udbudsformen med mange parallelle kontrakter. Desuden er der tale om en manglende koordination af færdigprojekteringen.

Svag projektledelse
Der står direkte i rapporten, at ”bygherrens svage projektledelse og en svigtende byggeledelse i begyndelsen af projektforløbet” har medvirket til problemerne.

Dertil kom uenigheder mellem Københavns Universitet og bygherren:

Det noteres direkte, at mængden af projektændringer - eksempelvis skift til PVC-rør og tilpasning til skærpede ventilationskrav - blev igangsat, mens projektet var under udførelse. Det fordyrede og forsinkede projektet. ’

Bortvisning af entreprenør
- Men især de mange udførelsesfejl, som blandt andet førte til bortvisningen af teknikentreprenøren Inabensa, samt udskiftning af mere end 10.780 brandlukninger, og entreprenørernes vanskeligheder med at leve op til indgåede aftaler og egen styring, som medførte kumulerede refleksforsinkelser, var hovedårsagen til Niels Bohr Bygningens helt ekstraordinære budgetoverskridelse og forsinkelse, konkluderer rapporten.

Målsætning opfyldt
Der peges på, at bygherren muligvis kunne have løst problemerne hver for sig, hvis de var opstået uafhængigt af hinanden, men på grund af problemernes negative synergi, var det i praksis umuligt:

- Den ambitiøse målsætning for projektet var, at Niels Bohr Bygningen skulle understøtte forskning i absolut topklasse. Det vurderes, at denne målsætning er opfyldt på trods af de ekstremt vanskelige vilkår projektet er realiseret under, konkluderer rapporten

Avanceret forskningsbyggeri
Niels Bohr Bygningen er et avanceret forskningsbyggeri på 52.000 m2 med kemi- og fysiklaboratorier af højeste internationale klasse. Den er bygget til Københavns Universitet, der lejer bygningen af Bygningsstyrelsen, som på statens vegne ejer bygningen.

Niels Bohr Bygningen blev opført af Bygningsstyrelsen frem til og med 2017 og Vejdirektoratet fra 2018 med Rambøll som totalrådgiver, og Sweco som byggeleder, indtil bygherren i efteråret 2016 overtog chefbyggeledelsen.

Udførelsen skete i en række parallelle storentrepriser og enkelte fagentrepriser.

Projektet havde et budget på cirka 2,1 milliarder kroner i 2023 priser, men det endte på cirka 5,2 milliarder kroner.

10.780 brandlukninger skulle udskiftes
Der opstod problemer med byggeriet af råhuset, og der var fejl på kloakprojektet og udførelsen af tag.

Det viste sig, at hovedparten af det meget omfattende ventilationssystem var udført forkert og måtte udskiftes. Det var en af årsagerne til, at entreprenøren for teknikentreprisen, Inabensa, blev afsat.

De mange budgetoverskridelser og forsinkelser førte til, at Vejdirektoratet overtog bygherreansvaret fra Bygningsstyrelsen fra 1. januar 2018.

I perioden derefter opstod yderligere problemer. Blandt andet var flere end 10.780 brandlukninger fejlbehæftede og blev udskiftet i perioden 2020-2022.

De mange fejl betød, at den oprindeligt forventede indflytning ultimo 2016 blev forsinket til 2023.

Voldgiftssager afgøres først om nogle år
Den største konflikt mellem Vejdirektoratet som bygherre og teknikentreprenøren Inabensa handler om krav fra bygherrens side på over 1,2 milliarder kroner. Dem kommer man til at se langt efter, for Inabensa er gået konkurs.

Vejdirektoratet har yderligere anlagt flere voldgifter mod andre entreprenører med
et samlet krav på omkring 850 millioner kroner. 

Udfaldet af voldgifterne ventes afgjort inden for de kommende år.