Fælles standarder for tagpap forbydes- Der er blevet brugt rigtig mange penge på at lave dårlige tagpaptage om, og vi har ikke brug for at komme derhen igen, lyder det fra Dansk Byggeri der er bekymrede over den forventede afgørelse

Fælles standarder for tagpap forbydes

Efter indstilling fra Konkurrencestyrelsen forventes det, at Konkurrencerådet kræver Tagpapbranchens Oplysnings Råd (TOR) nedlagt og alle tagpapanvisninger fjernet

I mere end tre årtier har håndværkere, entreprenører og rådgivere fulgt fælles anvisninger for at sikre, at tagpaptage på bygningerne herhjemme bliver lagt efter standarder, der sikrer en høj kvalitet og en lang levetid. Men de tider kan meget vel være slut, når Konkurrencerådet mødes her senere i dag onsdag.

Ifølge en indstilling fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som Nyhedsmagasinet Ingeniøren er kommet i besiddelse af lægges der nemlig op til at Tagpapbranchens Oplysnings Råd (TOR) skal nedlægges og samtlige tagpapanvisninger skrottes.

Et eller to lag pap
Det sker efter næsten tre års kulegravning, hvor styrelsen mener at have belæg for, at branchens største virksomheder Icopal og Nordic Waterproofing(Phønix Tag) gennem TOR har forsøgt at begrænse konkurrencen på tagpapmarkedet. Det skal være sket ved, at udforme TOR’s anvisninger på en måde, der har holdt andre virksomheder ude af det danske marked.

Ifølge Ingeniøren som har haft lejlighed til at læse styrelsens indstilling, detaljerer styrelsen ikke, hvordan TOR anvisningerne skulle holde konkurrenter ude af markedet. Men et af kravene som konkurrenterne tidligere har raset over er, at TOR forlanger, at der skal anvendes to lag tagpap, hvor de finder det tilstrækkeligt med et.

Frygt for flere skader
Ifølge Ingeniøren frygter Dansk Byggeri for konsekvenserne, hvis Konkurrencerådet følger indstillingen og direktør Michael H. Nielsen siger, at det vil skabe en enorm usikkerhed i tagpapbranchen og frygter flere skader:

- Det er vigtigt at konkurrenceloven bliver overholdt. På dette område er der imidlertid en historik, der gør, at jeg ikke er tryg ved at overlade det alene til leverandørerne at lave anvisninger. Der er blevet brugt rigtig mange penge på at lave dårlige tagpaptage om, og vi har ikke brug for at komme derhen igen.

I Konkurrence og Forbrugerstyrelsen vil kommunikationschef Hanne Arentoft hverken af- eller bekræfte at indstillingen er på dagsordenen på Konkurrencerådets møde i dag. Ligesom hun ikke vil fortælle på hvilket tidspunkt rådet mødes, men hun forsikrer, at der vil komme en pressemeddelelse ligeså snart afgørelsen foreligger. Bygtek.dk følger sagen.

-jhn

Nyhedsmagasinet Ingeniøren og lagt indstillingen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen op. Du kan læse den her:https://www.scribd.com/document/349301819/Indstilling-fra-KFST-til-Konkurrencera-det

Senere onsdag kom afgørelsen fra Konkurrencerådet - Læs den her:http://bygtek.dk/artikel/tag-tagsten/konkurrencerdet-ulovlig-aftale-i-tagpapbranchen

Disse personer skal afgøre TORs skæbne

Konkurrencerådet er sammensat af disse personer:
Christian Schultz (formand) Professor
Caroline Heide-Jørgensen (næstformand) Professor
Philipp Schröder Professor
Pernille Wegener Jessen Professor
Jan-Erik Svensson Tidl. partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel
Vibeke Krag Tidl. koncerndirektør i Codan
Torsten Ringberg Professor
(Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen)

31/5 2017
  • - Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

    - Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

    tag-tagsten ›Mange skader på varme tage opstår, før tagene bliver taget i brug. Isoleringen kan blive våd under byggeriet, mens materialer, installationer og færdsel kan belaste taget. Problemerne bliver ofte først synlige flere år senere
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

    E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

    trae ›I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også en tømrermesters lidt alternative bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
  • Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

    Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

    tag-tagsten ›Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
  • Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    tag-tagsten ›Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • En moderne fortolkning af det klassiske københavnertag

    En moderne fortolkning af det klassiske københavnertag

    tag-tagsten ›Midt i København – få skridt fra Kongens Nytorv, Det Kongelige Teater og havnefronten – er Skou Gruppen i gang med et nyt tagboligprojekt i en markant ejendom på Tordenskjoldsgade 19