Genanvendt tagløsning og solceller er prikken over i'etRyslinge Tagdækning har lagt 6500 m2 tag på det nye proff- og logistikcenter Bygma Svendborg.

Genanvendt tagløsning og solceller er prikken over i'et

I oktober kunne Bygma slå dørene op til sit nye proff- og logistikcenter i Svendborg. For at statuere et godt eksempel har byggeriet stillet store krav til materialernes bæredygtighed, og bygningen har derfor opnået en DGNB Guld-certificering

Sydfyn har fået et nyt byggemarked med opførelsen af Bygma Svendborg, der åbnede i slutningen af oktober. Der ligger flere grønne ambitioner bag byggeriet af det store proff- og logistikcenter, der har sigtet målrettet efter - og opnået - en DGNB Guld-certificering.

Det kommer bl.a. til udtryk i den 6500 m2 store tagløsning, der er lagt på af den sydfynske virksomhed Ryslinge Tagdækning.

- Da vi hørte, at byggeriet gik efter en DGNB Guld-certificering, foreslog vi at anvende tagpap fra Derbigum. Vi kender produktet godt i forvejen, og det er den løsning, der giver flest DGNB-point, fortæller Johnny Poulsen, som er direktør for Ryslinge Tagdækning.

Dermed fik det store byggeri det Cradle to Cradle-certificerede tagpap Derbigum NT fra leverandøren Eurotag Danmark på toppen.

For Ryslinge Tagdækning er det ikke kun i forbindelse med det nye Bygma-center, at man oplever en stigende efterspørgsel på bæredygtige løsninger. Ifølge Johnny Poulsen fylder det nemlig mere og mere hos kunderne at nedbringe CO2-aftrykket.

- Derfor arbejder vi også aktivt med genanvendelse, hvor vi f.eks. i mange år har haft glæde af Derbigum, fordi vi kan sende resterne til retur. Så kan materialet indgå i nye tagløsninger, siger Johnny Poulsen og tilføjer:

- Ved Bygma Svendborg har vi også haft en specialaftale med Isover om at tage rester og afskær af isoleringen retur, så det kunne blive genanvendt. På samme måde er alt plastik fra pallerne med både Derbigum og isolering samt blikstumper sendt til genanvendelse, så der ikke har været noget som helst spild derfra.

Hos Ryslinge Tagdækning lægges der således stor vægt på at finde frem til de rette leverandører, der lever op til de høje krav, der er i dag.

- Det er vigtigt, at de kan dokumentere deres værdikæde. Vi bliver jo også en del af den, og så er vi nødt til at tage stilling til produkternes CO2-aftryk og ikke mindst genanvendelsesmuligheder, forklarer Johnny Poulsen.

For at sikre et bæredygtigt energiforbrug fremadrettet er der lagt solceller på toppen af det DGNB Guld-certificerede byggeri. Af den grund måtte tagdækkerne have en ekstra arbejdsgang for at gøre taget klar til at producere grøn energi:

- Dem, der skulle sætte solcellerne på, ville gerne gøre det på skiferbestrøet tagpap. Derfor har vi svejset strimler på der, hvor det skulle klæbe, siger Johnny Poulsen.

Hele processen med at bygge bæredygtigt med henblik på certificeringen har været lærerigt for både Bygma og de øvrige parter i projektet, og direktøren for Ryslinge Tagdækning påpeger afslutningsvist, hvordan de grønne tiltag spreder sig som ringe i vandet:

- Det kan mærkes på kunderne og os selv, at vi arbejder så målrettet med at reducere mængden af affald og ikke mindst med genanvendelse. Vi bliver inspireret til at se mere generelt på genanvendelse og også at gøre det i andre sammenhænge.

2/11 2023
  • - Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

    - Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

    tag-tagsten ›Mange skader på varme tage opstår, før tagene bliver taget i brug. Isoleringen kan blive våd under byggeriet, mens materialer, installationer og færdsel kan belaste taget. Problemerne bliver ofte først synlige flere år senere
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

    E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

    trae ›I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også en tømrermesters lidt alternative bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
  • Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

    Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

    tag-tagsten ›Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
  • Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    tag-tagsten ›Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • En moderne fortolkning af det klassiske københavnertag

    En moderne fortolkning af det klassiske københavnertag

    tag-tagsten ›Midt i København – få skridt fra Kongens Nytorv, Det Kongelige Teater og havnefronten – er Skou Gruppen i gang med et nyt tagboligprojekt i en markant ejendom på Tordenskjoldsgade 19